Tip os
  • 1/: Vejen spærret i flere timer efter det voldsomme sammenstød
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: Bilinspektionen foretog efterfølgende tekniske undersøgelser på ulykkesstedet
    Foto: Laila Kempel
  • 1/:
    Foto: Laila Kempel

20-årig dræbt efter sammenstød med lastbil

Ved sammenstødet væltede lastbilen. Thomas Poulsens Alle i Ikast var spærret i flere timer. Den 20-årige var fra Lemvig
22. september 2017, 10.52

IKAST Den 20-årige Søren Timm Andersen fra Lemvig blev dræbt, da hans bil fredag morgen kørte frontalt ind i en modkørende lastbil på Thomas Poulsens Alle, Ikast. Vejen er spærret for al trafik.

Ulykken skete kort før klokken 7 på Thomas Poulsens Allé i Ikast. Ifølge politiets oplysninger skete sammenstødet, da personbilen af ukendte årsager trak over i den modkørende vejbane.

Den 20-årige blev dræbt på stedet som følge af sine kvæstelser. Føreren er lastbilen var chokeret, men uskadt.

Ved sammenstødet væltede lastbilen, som dermed blokerede hele kørebanen. Vejen blev derfor spærret for al trafik og var det i flere timer, mens oprydningsarbejdet stod på.



Ordet er dit