Tip os
Susan Ekelund (nærmest) og Sonja Pekkola måtte se sig slået i to tætte sæt i damedoublen, da Ikast tabte 2-4 til Aarhus AB.
Foto: Henrik Ole Jensen

Ikast slået i nøgleopgør

Oprykkerne fra Ikast FS tabte 2-4 til Aarhus AB og ser ikke ud til at få point med over til nedrykningsspillet
06. januar 2017, 10.25

Badminton Det var sæsonens hidtidige vigtigste kamp for Ikast FS. Bundopgøret mod pointløse Aarhus AB. For vinderen er så godt som sikret ligaens næstsidsteplads og kan dermed tage to point med over til ligakvalifikationsspillet.

Men det var aarhusianerne, der var skarpest i bundopgøret. Aarhus AB vandt 4-2 foran godt 200 tilskuere i Ikast-Brande Arenas hal C.

Sejrene blev leveret af Olga Arkhangelskaya i første damesingle og Frederik Aalestrup i anden herresingle. Det var også de to eneste kampe, hvor Ikast var favoritter, hvis man tager placeringerne på den danske rangliste som målestok.

Damedoublen så det dog længe godt ud for Susan Ekelund og Sonja Pekkola, men fra stillingen 17-15 i første sæt tabte de fem bolde på stribe og sættet 19-21. I andet sæt var de også godt med, men manglede det sidste.

I mixeddoublen var Ikast-parret Mathias Baskjær og Janne Kornum i ombolde i andet sæt.

Ikast spiller sidste grundspilskamp på mandag på udebane mod Greve. Derefter venter ligakvalifikationsspillet mod de to bedste hold fra 1. division og Aarhus AB om to pladser i næste sæsons liga.


Badmintonligaen:

Ikast FS - Aarhus AB 2-4

1. herredouble: Sune Gavnholt/Mikkel Stoffersen - Oliver Babic/Kasper Antonsen 15-21, 7-21

1. damesingle: Olga Arkhangelskaya - Trine Villadsen 21-12, 21-16

1. mixeddouble: Mathias Moldt Baskjær/Janne Kornum Thomassen - Rasmus Bonde/Gronya Somerville 13-21, 23-25

1. damedouble: Susan Ekelund/Sonja Pekkola - Anne Katrine Hansen/Emilie Furbo 19-21, 16-21

1. herresingle: Dey Subhankar - Anders Antonsen 12-21, 8-21

2. herresingle: Frederik Aalestrup - Rasmus Grill Noes 21-10, 21-10<\/p>

Ordet er dit