Tip os
Video FCM H træner

FCM-træner: Der kan ske et mirakel

Kristian Kristensen ærgrer sig over FCM-nederlaget mod Vardar i Champions League
10. april 2017, 05.48

håndbold FC Midtjyllands vej til semifinalerne i Champions League-turneringen - det forjættede Final4 - er blevet længere efter søndagens nederlag mod makedonske Vardar. I IBF Arena i Ikast tabte FCM-kvinderne med 26-28 - og måden det skete på ærgrer cheftræner Kristian Kristensen.

- Vores chancer for at gå videre til Final4 er blevet minimerede efter nederlaget. Det bliver svært at vinde med mere end to mål i Makedonien, men tro flytter bjerge, og vi tager derned for at spille chancen. Der kan jo ske et mirakel - og hvorfor skulle FCM ikke være en del af det, spørger han.

Han var træt af midtjydernes første halvleg, hvor Vardars stjerner var klart bedst og førte 18-12 ved pausen.

- Heldigvis fik vi løftet os og fik vist de takter, der er nødvendige i to gange 30 minutter på det her niveau, siger FCM-træner Kristian Kristensen.

Se hele videoen her på aoh.dk.


Ordet er dit