Tip os

Håb for gymnasieelever - 20 computere fundet hos tyve

Nogle eller alle gymnasielever, der har fået stjålet deres computere i henholdsvis Bjerringbro, Ikast, Silkeborg og Herning, kan se frem til at få deres pc´ere tilbage
21. april 2017, 09.44

Ikast-Brande-Herning Efter anholdelsen af de to formodede computertyve, der tirsdag stjal 16 pc´ere på Bjerringbro Gymnasium og onsdag fire på Ikast-Brande Gymnasium har politiet fundet omkring 20 pcére på et sted, hvor de to formodede tyve opholdt sig.

Der er tale om to udenlandske mænd fra Algeriet sidst i tyverne.

Den ene med bopæl i Sverige og den anden uden fast bopæl i Danmark.

Det oplyser Henrik Thomassen, politikommissær hos lokalpolitiet i Viborg.

De to formodede gerningsmænd var medio marts på »besøg« på gymnasierne i Silkeborg og Herning, men det er tvivlsomt, at de pc´ere, der blev stjålet ved disse lejligheder er blandt de fundne pc´ere.

De to mænd blev anholdt ved gymnasiet i Viborg torsdag ved 9-tiden. Den ene af mændene forsøgte ifølge politikommissæren at flygte fra politiet. Men han blev løbet op af en patrulje.

De to mænd fremstilles i dag i et grundlovsforhør ved retten i Viborg.


Ordet er dit