Tip os

Narkofangst i bil

12. juli 2017, 09.01

ikast Der var fuld gevinst, da en politipatrulje i nat standsede en personbil på Thomas Poulsens allé ved Ikast.

Det skete ved godt 2-tiden, og bag rattet sad en 23-årig kvinde fra Holstebro, der dels blev sigtet for at køre uden at have erhvervet kørekort, dels for at køre rundt med narko i blodet. Narkometeret slog således ud på både kokain og cannabis.

I bilen sad yderligere tre personer, så betjentene tilkaldte assistance af en hundepatrulje, så de kunne visiteres.

En 23-årig kvinde blev fundet i besiddelse af 2,9 gram hash samt et gram kokain. Det sidstnævnte stof forsøgte hun at gemme under en sten, men forgæves. Det blev snuset op af en politihund.

En 24-årig mand fra Holstebro blev fundet i besiddelse af 53,4 gram hash, som han forsøgte at gemme på bilgulvet, da politiet standsede bilen.

Endelig blev en 30-årig mand fra Skibbild fundet i besiddelse af 17 skarpe patroner, der af ukendte årsager var fordelt i pølsemandsposer. Han havde desuden en lang dolk, der ifølge våbenloven er forbudt.

I forlængelse af fundet af patronerne er der foretaget ransagning af den 30-åriges bopæl med henblik på at finde den pistol, som patronerne kan benyttes til, men politiet fandt ingen skydevåben på adressen i Skibbild.

Under ransagningen fandt politihundene desuden 0,7 gram kokain på kørebanen, som angiveligt stammer fra en af de fire uge personer, men politiet er ikke i stand til at bevise, hvem der har smidt stoffet.


Ordet er dit