Tip os

Bil slog smut på åen

08. august 2017, 09.10

ikast - Bilen slog nærmest smut på åen.

Det var den forklaring, som vidner kunne fortælle politiet efter et solouheld på Brandevej.

Uheldet skete ved godt 19-tiden mandag aften, da en 46-årig mand fra Kjellerup kom kørende ad Brandevej umiddelbart syd for Ikast.

Da han nåede frem til broen ved Fjederholt Å, mistede han af ukendte årsager herredømmet over bilen, der forlod kørebanen og havnede i åen, hvor den efterfølgende endte på brinken.

Den 46-årige pådrog sig brud på det ene ben i forbindelse med uheldet, og han måtte skæres fri, da han sad fastklemt.


Ordet er dit