Tip os
En gang var de otte - nu er der to fra Fælleslisten. Hanne Pedersen og Preben Christensen hvde dog smilene fremme ved mandagens byrådsmøde
Foto: Steen Hebsgaard

- Måske skal jeg tage fire år mere?

Preben Christensen glad for budgetforlig - men mangler stadig aflastningsvejen ved Brande
12. september 2017, 11.52

BUDGET-FORLIG Fælleslistens nestor, Preben Christensen, er fortsat en »dark horse« til det kommende kommunalvalg.

Ovenpå Fælleslistens mandefald og krise er ideen om alligevel at genopstille dukket op. I hvert fald har Preben Christensen været mindre kategorisk i henvisningen til sin tidligere beslutning om ikke at genopstille.

Ved et pressemøde mandag aften efter byrådsmødet præsenterede alle parter i byrådet et budgetforlig, og det fik Preben Christensen til på et tidspunkt at sige »Måske sku' jeg tage fire år mere for at sikre, at den aflastningsvej kommer?«.

Det blev sagt med et stort smil - og uden yderligere konklusion. Så det står stadig hen i det uvisse - hvad der sker.


Første skoleplacering

I budgetforliget er der endelig afsat 13,2 millioner til forbindelses/aflastningsvejen i Brande Syd. Dog udløses midler først, når man ved hvor erstatningsskolen til Præstelundskolen kommer til at ligge.

- Den beslutning accepterer jeg. Men nu har vi talt om den i 10 år - og den skulle være kommet nu. Spørgsmålet er, om jeg skal kæmpe for den igen, lød det fra Fælleslistens frontfigur, der i øvrigt erklærede, at det har været det nemmeste budgetforlig at lave i den tid, han har siddet i byrådet.

- Der har været en god dialog, vi har bøjet os mod hinanden og har fået et fint budget, der dog ikke har mange muskler at spille med, sagde Preben Christensen, der er glad for, at der afsatte midler til byudvikling i Brande og Ikast. Han er også tilfreds med en pulje til landsbyudvikling, fordi man netop her støtter en række ildsjæle i kommunen. Og det samme gælder tilskud til henholdsvis Vores Ikast og Brande Handelsstandsforening.


Ordet er dit