Tip os
  • 1/: Maling af dinosaurer hørte med til børne-aktiviteterne
  • 1/: Der er masser af frøer i naturen i øjeblikket
  • 1/: Lejrbål og mad over bål hører med til en FDF'eres fritidsliv
  • 1/: Underholdning fra scenen
  • 1/: En brandmand kiggede forbi og lod børnene få lov til at kigge
  • 1/: Forældre leverede også en del af underholdningen
  • 1/: Jens Sørensen sikrede sig en forstærker på loppemarkedet. Nu skal han til at spille rockguitar ...


Markedsfest med lopper - og tudser

FDF åbnede dørene til den årlige markedsdag
13. september 2017, 06.02

IKAST Gudstjeneste i det fri, gratis morgenkaffe med rundstykker, tombola og loppemarked.

Så ved man, at der er markedsfest hos FDF Ikast på Nygaarden.

Den årlige begivenhed havde kredsen i år - også af hensyn til vejret - lagt under store telte på p-pladsen ved Nygaarden, således at FDF'ernes lejr-aktiviteter kom til at hænge sammen med markeds-aktiviteterne. Og således at gæsterne kunne sidde i tørvejr, hvis det begyndte at vælte ned.

Y's Men holdt samtidig det månedlige loppemarked, og det betød, at der strømmede en del mennesker til i løbet af dagen.

De voksne hyggede sig med at købe lopper og i cafeen - børnene hyggede sig i mudderet med at fange efterårskåde tudser.

Jens Sørensen var heldig at erhverve sig en Marshall guitarforstærker fra lopperne.

- Nu skal jeg hjem og have sat den til, og se om jeg kan spille lidt rockguitar, lød det fra Jens.


Mange om buddet

Om de nye tiltag siger kredsleder Benny Nielsen:

- Vi prøver lidt nyt hvert år.

- Der er rigtig mange om buddet, når det handler om markeder og aktiviteter, og når man skal finde sponsorer. Måske også for mange. Vi kan godt mærke det, når vi kommer omkring. Men vi får en god opbakning fra mange, der gerne vil støtte FDF's arbejde med børn og unge. Så vi har bestræbt os på at barbere lidt ned på aktiviteterne og koncentrere os om det, der kan give overskud, siger kredslederen.

Ideen med markedsfesten er nemlig at skaffe midler til driften af den store Nygaarden, som gennem mange år har været et fantastisk tilholdssted for Ikast-kredsen.

Men selv om markedsfesten måske var en smule mindre, var den ikke mindre hyggelig, og bød på underholdning fra scenen, besøg af en brandbil, lækre anretninger i cafeen og en sjov forhindringsbane for børn.

Hvor meget overskuddet fra markedsfesten giver til driften er ikke gjort op endnu. Men der bliver et overskud, siger Benny Nielsen.






Ordet er dit