Tip os

332 har søgt ind på seminariet i Ikast

Campus Silkeborg er igen populær, når de unge søger videregående uddannelser på VIA University College
12. juli 2017, 10.02

uddannelse VIA University College har i år modtaget i alt 19.925 ansøgninger til sine 45 forskellige uddannelser i Region Midtjylland.

I Silkeborg har VIA fået 1505 ansøgninger - svarende til 4,4 procent flere end i 2016.

Campus Silkeborg er VIAs næstmindste med sine 1240 studerende, og byder derfor på et hyggeligt og nært studiemiljø.

Pædagogseminariet i Ikast er en afdeling af Via-uddannelserne i Silkeborg.

Det er som sidste år blevet til 332 ansøgninger, og heraf er de 165 første prioritet mod 140 sidste år. Der er 118 studiepladser i Ikast.

360 af de 1240 studerende går på pædagoguddannelsen, der ligger i Ikast.

Her har man arbejdet meget med studiemiljøet de seneste år, mens uddannelsens arbejdsmetoder ligeledes er videreudviklet i en mere innovativ retning. Det har været medvirkende til, at de studerende har et godt kendskab til både hinanden og underviserne.

Ikast by arbejder ligeledes tæt sammen med uddannelsen, når der skal afsættes praktikpladser, og derfor bliver mange studerende i byen under praktikperioden.


Ordet er dit