Tip os
  • 1/: Forældre i Bording var fredag inviteret til kaffe i Væksthuset til børnenes helt eget fortolkning af »Ønskelandet« foto Laila Kempel
  • 1/: ...Bløde dyr jeg holder af, synger Alberte Winding. Bordings børn havde lavet dem i genbrugsmaterialer foto Laila Kempel
  • 1/: Robotter, der gør rent...lavet i flotte mælkekartoner med helt nyt look foto Laila Kempel

Blandt robotter og bløde dyr

Bordings børn inviterede indenfor i deres helt eget Ønskeland - I Bordings nye væksthus
25. januar 2017, 10.04

KULTUR Bordings børn har som resten af regionen fejret Århus' titel som Europæisk kulturhovedstad.

De har gennem et stykke tid lyttet til Alberte Windings spæde stemme, mens de har danset til Jan Rørdams komposition og drømt sig til deres helt eget ønskeland.

- Vi har taget det stille og roligt og integreret tingene i vores hverdag. Det skulle ikke give hverken stress eller jag, forklarede institutionsleder Stig Skovbo, da han sammen med resten af børnehaven bød indenfor i Væksthuset.

En storskærm viste levende billeder af glade børn, der dansedede løs til den nye sang, der i helt bogstaveligste forstand var udgangspunkt for Bordings børns deltagelse i det store kulturevent i region Midtjylland.

Børnene havde udfoldet sig kreativt og kunne byde indenfor til en udstilling, hvor de havde lavet deres helt egne fortolkninger af indholdet i den nye sang, der er skrevet præcis til lejligheden: Børnenes åbning af Kulturbyen Århus

Der var foto af børnene med henvisning til teksten: »Se der er et billede af mig - sammen med vennerne«

Toiletrulledyr gjorde det som: »... små bløde dyr, jeg passer og holder af«

Og mælkekartonsrobotter: »...der gør rent - vi har rumraketter og kommer aldrig for sent«.

Og findes der noget mere livsbekræftende end børn, der hiver forældrene afsted i deres iver for at vise dem, det flotte portræt, de farverige kreationer af genbrugsmaterialer for så at slutte af med det som sangteksten også siger: »I mit ønskeland er mit hjem af chokolade...«

Bording Børnehave havde nemlig taget forældrekaffen med ned i væksthuset og serverede dertil både saftevand og chokoladekage og opfordrede formentlig til »Giv tid, så fortæller jeg dig mere. Vi kan plukke alt på mine ønsketræer«.

»hvis du spørger, hvad jeg tænker på - jeg drømmer ligesom dig - at der er plads til et barn som mig«



Ordet er dit