Tip os
  • 1/: Fra et af de tidligere ungdomsvalg
  • 1/: Fra et af de tidligere ungdomsvalg

De unge i Ikast-Brande skal til stemmeurnerne

Alle skoleelever i 8.-10. klasse i Ikast-Brande skal til ungdomsvalg 13. november - en uge før det »rigtige« kommunalvalg
10. august 2017, 15.52

IKAST-BRANDE De ældste elever i kommunens folkeskoler skal som for otte og fire år siden igen til stemmeurnerne i forbindelse med det kommende kommunalvalg.

Ikast Avis/Focus Ikast-Brande gennemfører i samarbejde med Ikast-Brande Kommune et meget omfattende ungdomsvalg 13. november, der skal lære de unge om demokratiets spilleregler og muligheder.

De unge kan naturligvis ikke stemme til det rigtige valg, men Ikast Avis/Focus Ikast-Brande liner op til et valg, hvor de unge får mulighed for at møde op på et valgssted, få udleveret en stemmeseddel og stemme på samme kandidater, som en uge senere skal vælges ved kommunalvalget.

- Eleverne skal ikke snydes for chancen får at give deres mening til kende og måske gennem aktiv handling forberedes på, at det er vigtigt, at stemme for at bevare demokratiet og medindflydelsen. Derfor har vi besluttet at give de unge, deres helt eget valg, siger chefredaktør Steen Hebsgaard.

Når alle har været i stemmeboksen og afleveret deres stemmeseddel i stemmeurnen, vil stemmerne blive talt op og sendt til Valgkontoret på Ikast-Brande Kommune.

Her vil eksperterne fordele de 23 byrådspladser efter præcis den samme metode, som var det 21. november.


Stor fokus påvalget

- Vi har i forvejen stor fokus på kommunalvalget, og ungdomsvalget er en del af vores måde at dække et altid spændende valg og ikke mindst at engagere de unge i den nærdemokratiske proces, siger Steen Hebsgaard, der fremhæver samarbejdet med kommunen om at hæve valgdeltagelsen.

Der er allerede i kommunalt regi en del ting i gang for at hæve valgdeltagelsen - så derfor har avisens Ungdomsvalg også den kommunale opbakning.

Det er journalist Laila Kempel, der i sin kom på ideen og har stået for koordineringen med skolerne og afviklingen af valget.

- Demokratiet er værd at fejre og bevare - og derfor er det vigtigt, at sørge for at give arven videre, siger hun i en kommentar.

- I en fortravlet verden, hvor mange måske "glemmer" at tage deres børn med ned for at stemme, kan det være svært at forholde sig til, hvad det handler om. Som lokalt nyhedsmedie føler vi et ansvar for dels at have fokus på det lokale demokrati, men også at være medvirkende til, at det bevares. De unge har også en stemme, selvom de ikke kan stemme. Og så er det selvfølgelig også en god historie at se, hvordan resultatet af vores ungdomsvalg falder ud i forhold til "det rigtige".


Ordet er dit