Tip os
  • 1/: Andels-Kartoffelmelsfabrikken Midtjylland som den tog sig ud i 1919. Det har ikke været muligt at finde et foto fra stiftelsen to år forinden.
    Foto: Lokalhistorisk Arkiv Brande
  • 1/: Et kartoffelsjak, der er fotograferet 1956.
    Foto: Lokalhistorisk Arkiv Brande
  • 1/: Vognmand Alfred Nielsen, Ejstrupholm, skovler kartofler af ved fabrikken i Brande i 1940.
    Foto: Lokalhistorisk Arkiv Brande

En heldig kartoffel i Brande

Andels-Kartoffelmels-fabrikken Midtjylland fejrer 100 års jubilæum som den ældst eksisterende fabrik i Danmark
15. februar 2017, 07.59

BRANDE Nogle byer defineres af nogle store fabriksanlæg, der virker som en konstant størrelse, der altid har været der, skønt det har de ikke, ligesom de har undergået forandringer gennem årene. Tænk bare på kartoffelmelsfabrikken, der dominerer adgangen til Karup fra syd. Og bortset fra flyvestationen i byens udkant, så er der vel heller ikke meget mere, man forbinder med Karup ved gennemkørsel.

Anderledes er det med Brande, hvor produktion af fiskefoder, beklædning, vindmøller med mere tegner både skyline og erhvervsprofil. Men også her spiller kartoffelmelsfabrikken en stor rolle, og i næste uge markeres 100 års jubilæet.

Andels-Kartoffelmelsfabrikken Midtjylland, AKM, blev stiftet i 1917, og lige siden har den lange række af køretøjer gennem byen vidnet om, at man ud af de midtjyske jorder har udvundet råstoffer til gavn for landmænd, forbrugerne og arbejdspladser i Brande.

Kartoflen blev først udbredt som kulturplante i løbet af 1800-tallet, og omkring århundredskiftet opstod de første tanker om at organisere salg og udnyttelse bedre. De første kartoffelmelsfabrikker gik angiveligt ned igen, fordi leverandørerne svigtede.

Groft sagt anvendes kartoffelproduktionen til tre formål: læggekartofler til næste års produktion, spisekartofler og til kartoffelmel. Avlernes forskelligartede interesser kombineret med evnen og viljen til at avle netop de stivelsesholdige kartofler til industriel brug har derfor været fabrikkernes udfordringer alle årene.


Sammenhold

I Brande blev løsningen en andelsvirksomhed. Ved at stå sammen i lokalområdet har man følt et fælles ansvar for alle led i kæden fra avl, over bearbejdning til salg. Ved den netop afsluttede kampagne med kartoffeltransporter i Brande mindes befolkningen om dette vilkår. Og uden at blive for romantisk: når naboerne i jubilæumsskriftet, der udkommer i næste uge, udviser forståelse for denne trafik og overbærenhed med støj og luft, så bunder det dybest set i den fælles opbakning til fabrikken, der har været en del af Brandes dna i 100 år.

Med 100 år på bagen er AKM den ældst eksisterende fabrik. De tidlige nåede reelt aldrig at få fodfæste, og fabrikken i Auning på Djursland, der blev etableret året inden Brande-fabrikken, måtte i 1999 dreje nøglen og sende produktionen i Karup. Det giver derfor god mening, at netop Brande-fabrikken nu fortæller historien "Fra kartoffelmark til kartoffelmel".

Efter forberedende arbejder i Brande, Thyregod, Give og Fasterholt havde der meldt sig omkring 300 interesserede avlere, så man 22. februar 1917 kunne skride til stiftende generalforsamling. Næsten alle stemte for, og ingen stemte imod. Derimod fik man ikke den store hjælp udefra i første omgang.


Modgang og underskud

Brande Sogneråd afviste måneden efter en ansøgning om en gratis byggegrund, og Brande Håndværkerforening afviste at give et etableringstilskud. Man endte dog med at finde en egnet grund, og tilmed lykkedes det som den første virksomhed i Brande at få eget sidespor fra jernbanen.

Produktionen startede i 1918 og fik en lovende start. Så godt gik det, at man hurtigt fik flere tilsagn om leverancer, end man kunne klare, så tidligt opstod de første drøftelser om udvidelser. I 1919 vedtog man at udvide, men året efter ramte den første krise med dårlig avl og øget konkurrence fra udlandet, som trykkede priserne.

Herefter fulgte en række år med underskud i driften, og i perioder måtte fabrikken svinge pisken for at minde andelshaverne om deres leveringspligt, selv om det kunne være fristende at søge anden afsætning på kartoflerne. Først efter en rekonstruktion lykkedes det igen af få fabrikken på fode.

Samtidig skulle der trækkes på de politiske kontakter på tværs af partier. Den verdensomspændende økonomiske krise efter 1929 havde også ramt Danmark, og kartoffelmel var presset på markedet af majsstivelse. Samtidig var der krise i landbruget og også optræk til konflikt i byerhvervene. Af de danske kartoffelmelsfabrikker var kun den i Brande i drift. Det kaldte på handling.


Reddet af forlig

Som led i Kanslergadeforliget i 1933, statsminister Staunings største politiske forlig i 1930'erne, mellem Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre blev der udformet en særlig kartoffelmelsordning. Den var protektionistisk i sit sigte men skabte grundlaget for, at kartoffelmelsfabrikkerne kunne komme i gang igen. I 1937 kunne fabrikken i Brande erklære sig gældfri.

Besættelsestiden var - ligesom for flere andre erhverv - gunstig for kartoffelmelsfabrikkerne. 1956 bød på den dårligste kartoffelavl i fabrikkens historie på grund af koldt forår og tør sommer, og man måtte købe kartofler udefra. Etableringen af frihandelsområdet EFTA betød øget konkurrence fra den billigere majsstivelse. Fabrikken i Videbæk ophørte, og produktionen blev flyttet til Brande. Med Danmarks indtræden i EF i 1973 ophørte særordningerne fra 1933.

Og således fortsatte fabrikken i Brande sit virke, år for år, i en vekselvirkning og dynamisk samspil mellem globale markedsvilkår og danske kartoffelavleres hverdag. Ved fabrikkens 75 års jubilæum var tilslutningen så stor, at man måtte flytte festen fra Brande Hallerne til Herning Kongrescenter.

Og i næste uge - på selve stiftelsesdatoen - fejres de 100 år i lyset af, at man netop har offentliggjort nye udvidelsesplaner i Brande. Planer, der både vil øge produktionen og mindske trafikken gennem byen.


Ordet er dit