Tip os
Foto: Tom Laursen

Falsk anmeldelse om voldtægt! Pris: 64.193,75 kroner

En 18-årig kvinde fra Herning risikerer 40 dages fængsel for falsk anmeldelse om voldtægt. Oven i kommer politiets erstatningskrav
10. februar 2017, 13.57

HERNING Hvis man anmelder en falsk voldtægt, skal man være klar til at betale for politiets efterforskning.

Det måtte en 18-årig kvinde fra Herning sande i går, da anklagemyndigheden præsenterede hende for et erstatningskrav på 64.193 kroner og 75 øre, som det blandt andet har kostet at få lavet en række dna-undersøgelser.

Sagen drejer sig om den påstående voldtægt i tunnellen under banegården, som kvinden fastholdt havde fundet sted, indtil hun erkendte løgnen efter halvanden måned.

Gennem sin beskikkede forsvarer bekræftede den unge kvinde i retten, at hun vil betale pengene.

Betalingen bliver formentlig ikke den eneste sanktion, idet anklagemyndigheden samtidig krævede kvinden straffet med 40 dages ubetinget fængsel. Retten i Herning fælder dom i sagen torsdag 16. februar.

Læs hele retsreportagen lige her på aoh+ og i fredagens Herning Folkeblad.


Ordet er dit