Tip os
Sportsvej i Bording har været lukket af ud mod Herningvej i mange år, men nu arbejdes der på en genåbning. Det sker dog nok først, når børnehaven på Sportsvej flytter til Bodholtvej.
Foto: Thomas Vang Nielsen

Genåbning udsat

Der arbejdes dog videre med åbning af Sportsvej
13. juli 2017, 10.53

vejåbning Teknik- og Miljøudvalget har diskuteret en mulig genåbning af Sportsvej ud til hovedvejen.

I første omgang må bilisterne dog væbne sig med tålmodighed, mens der arbejdes videre mod en åbning af vejen som et T-kryds ud mod Herningvej.

I første omgang har Teknik- og Miljøudvalget vedtaget at forlænge den midlertidige tilladelse, så ATL Montage på Sportsvej 10 fortsat kan åbne op og modtage leverancer med sættevogn fra Herningvej.

Den tilladelse er givet for et par år.

Man kunne så forestille sig, at en egentlig åbning af Sportvej udskydes frem til byggeriet af den nye børnehave på Bodholtvej er et overstået kapitel, og den gamle børnehave på Sportsvej bliver lukket.

De to primære færdselsårer gennem Bording er Bredgade og Søndergade. Herningvej er en tidligere statsvej, der tidligere var meget befærdet, men trafikken er reduceret væsentligt, siden motorvejen kom til.

Derfor giver en åbning af Sportsvej på sigt mening.


Ordet er dit