Tip os
  • 1/:
  • 1/:

Høstgudstjeneste fyldt med tak

15. september 2017, 12.47

Til høstgudstjenesten fejrer vi årets høst fra marker og haver og takker Gud for gaverne og alle andre gode ting, der fylder vores liv. Samtidig er det også en påmindelse om, at der er mennesker rundt om i verden, der har langt mindre at leve af end os, og derfor har brug for vores hjælp og overskud. Det er også grunden til, at mange samler penge ind til høstgudstjenesterne - et høstoffer, som går til organisationer, der hjælper mennesker rundt omkring i Danmark og udlandet.

Høstgudstjenesten, hvor kirken er smagfuldt pyntet med blomster, korn og grønt, er ikke en kirkelig højtid, men den har en fast plads i kirkeårets kalender. Mange møder op og synger kendte høst- og efterårssalmer som Vi pløjed og vi så'de og Nu falmer skoven trindt om land. Der er særlige bønner til høstgudstjenesten, men prædikenen har ikke nødvendigvis med høst at gøre, da præsten prædiker over den faste bibeltekst, som hører søndagen til.

Vemod og velbehag

Høst har en stor plads i Bibelen og i kirken. Den maner til taknemmelighed for Guds omsorg og skaberværk og til ansvar og næstekærlighed. I en kristen sammenhæng hænger høsten også sammen med forfald og død, men i Bibelen står døden aldrig alene. Vi er fyldt af vemod, fordi sommeren nu virkelig er slut - høsten er forbundet med ophør, død, efterår. Bibelen taler om et håb efter døden. En tillid til, at der efter hver høst kommer en ny tid til at så. Til liv. Igen og igen.

Alle gode gaver

I landsogne er der en god og lang tradition for at holde høstgudstjeneste, når man er færdig med at høste kornmarkerne, men også i bysogne er en høstgudstjeneste på sin plads.

Ofte synger vi til høstgudstjenesten "Alle gode gaver, de kommer oven ned. Så tak da Gud, ja pris da Gud for al hans kærlighed". Vi kunne da også kalde høstgudstjenesten en takkegudstjeneste for alt det, vi får. Alle dem vi lever vores liv med. Det liv vi har.

Prøv at deltage i høstgudstjenesten. Du går sikkert beriget hjem!

Fra salmen: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord:

Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan,

frimodigt som fuglen i skove,

og takke for regnen, som vander mit land,

for solskin og varme i sommerens brand,

for avl i min lade dig love.

Hvad magtet jeg vel,

om du ej gav held?

Det vokser jo, medens vi sove.


Ordet er dit