Tip os
TV-værten Ibi Støving var i Ikast i lørdags - her tjekker hun fotos med fotograf Henrik Mark og direktør Tommy Oversø


Ibi Støving besøgte Ikast

Tv-værten brugte lørdagen på at få taget fotos til Ikast-firmaet Flottegulve.dk’s nye brochure 
18. april 2011, 10.50

Hun er mest kendt som fotomodel og vært i populære tv-programmer som ”Paradise Hotel”, ”Velkommen Hjem” og ”Ånderne Vender Tilbage”. Nu bliver hun også kendt som gulvmodel for Ikast-virksomheden Flottegulve.dk. Virksomheden sælger langt de fleste gulve via Internettet, men har også en fysisk butik. I den forbindelse skal der produceres en brochure, men stod og manglede en model.

Flottegulve har tidligere arbejdet sammen med Ibi i forbindelse med tilblivelsen af programmet ”Velkommen Hjem” på TV3. Ikast-virksomheden blev her valgt som leverandør af gulve til flere afsnit i serien. Serien, hvor mennesker, der har det lidt svært og ikke så mange økonomiske midler, får lavet en gratis makeover af deres hus. 

Oplagt til opgaven
- Det var under optagelserne til programmet Velkommen Hjem, at jeg første gang mødte mødte Ibi Støving. Da hun har været model og vært for flere boligprogrammer, synes jeg, at hun var det oplagte valg, siger Tommy Oversø, direktør for Flottegulve.dk

Fotomodellen, gulvmanden, en stylist, lysmand og 2 fotografer brugte det meste af lørdagen på at fotografere i et hjem i Ikast, der netop er blevet udstyret med flere forskellige slags trægulve og klinker.

Ibi i badet
Da Flottegulve.dk også har virksomheden Flottebade.dk, som sælger badeværelses- møbler og spabade, måtte Ibi Støving også en tur i spabadet.

Ibi Støving selv var glad for weekendens foto-opgave i Ikast.
- Jeg har altid har været helt vild med de gulve som Flottegulve.dk har leveret til programmerne på TV3, siger tv-værten. 

- Ibi har det helt rigtige look til vores markedsføring. For det første er hun som kendis et godt blikfang. Men da hun også er kendt som vært på tv-programmer, hvor der bliver renoveret boliger, er det en dobbeltgevinst for os. Ibi er altså ikke bare en langbenet model vi propper ind i et hus, siger Tommy Oversø.

Efter en lang dags optagelser, hvor der blev taget hen ved 1000 billeder, glæder han sig til at se det endelige resultat. Brochuren er færdig om en cirka en måned.


Ordet er dit