Tip os
  • 1/: Børnene er en vigtig del af Festivad.
    Foto: Steen Hebsgaard
  • 1/: Byfesten er byens samlingssted
    Foto: Steen Hebsgaard

Isenvad fester i fire dage

Festivad indledes onsdag med motionsløb samt træf for veteranbiler og motorcykler
08. august 2017, 18.50

Isenvad Festivad - byfesten i Isenvad - indledes onsdag og varer frem til og med lørdag. Det er 22. gang, byfesten holdes.

Festpladsen bag Sentrum byder sig til fra onsdag aften, hvor den officiellle åbning finder sted. Samme aften er der træf for veteranbiler og MCere.

Træffet er for alle, som har lyst til at køre en lille tur på den tohjulede eller få luftet den bedagede automobil.

Når deltagerne vender hjem vil der være mulighed for at studere køretøjerne. Onsdag aften byder ligeledes på Festivadløbet, hvor man kan vælge mellem ruter på tre, fem eller ti kilometer.


Klædt ud til optog

Torsdag sidst på eftermiddagen er er traditionen tro karneval med de lokale børn. Derefter er der ræs i mooncar - både for børn og voksne, dog hver for sig. Hockey-turneringen går i gang, og der skal kåres årets bedste frugt- og grøntkage. Inden koncerten med lokale bands kåres Årets Isenvadborger. Det meste af aftenen byder såvel skole som kirke indenfor til et åbent hus-arrangement.

Fredag afvikles turneringer i badminton, beachvolly og poker.

Fredagen er som vanligt primært for landsbyens børn og unge. Der er disco for de 0 - 6 årige først, hvorefter der er alkoholfrit mini- og ungdomsdiskotek for alle op til 18 år. Musikken leveres af Starsound.

Fredag klokken 23.00 vil der blive affyret et større fyrværkeri.

Lørdag er der gratis kaffe og rundstykker for de formiddagesfriske. De 0 - 4 årige kører scooterræs, Tirsdagsvennerne arrangerer konkurrence i bob og der er både bagagerumsmarked og børnedyrskue denne formiddag. Traktortræk og tombola snydes gæsterne heller ikke for.


Pattegris og dansemusik

Når vinderen af Festivaddysten er kåret holdes der en kort pause. Først på aftenen kører byfesten videre med den fælles spisning af helstegt økologisk og sponsoreret pattegris. Med hensyn til musikken, har arrangørerne givet genvalg til de senere års orkester Popbox, som er blevet lovet et oplagt publikum, der ikke holder sig tilbage fra dansegulvet. Rygterne siger, at Drengene fra Vimmersvej også har lovet at kikke forbi og spille et par numre.

Der er i øvrigt fri adgang til festen lørdag aften til alle, der siden sidste år flyttet til Isenvad.

Søndag sidst på formiddagen skal der ryddes op.


Satser på sommervejr

Arrangører af Festivad er en stribe af byens foreninger og idrætsklubber samt Menighedsrådet.

Det forventede overskud fordeles mellem foreninger i Isenvad til brug i arbejdet med byens børn og unge.

Sidste år var vejret ikke med arrangørerne, så der blev ikke noget overskud at dele ud af.

Håbet er selvfølgelig, at sommervejret, som foreløbig ikke har vist sig fra sin bedste side, sætter en god slutspurt ind de kommende dage.


Ordet er dit