Tip os

Konkurrence: Vind gavekort til det internationale marked i Ikast

AOIB udlodder 20 gavekort a 100 kroner til køb på markedet
19. april 2017, 12.53

IKAST Torvet i Ikast danner i dagene 25.-29. april rammen om et internationalt marked.

I den anledning har AOIB fået 20 gavekort a 100 kroner, som vi udlodder i denne lille konkurrence.

Gavekortene kan naturligvis anvendes på markedet - hvis du er den heldige vinder.

Internationale Marked byder på omkring 30 boder fra en række lande i Europa, bl.a. Holland, Frankrig, Tyskland, Finland, Italien, Polen, England, Ungarn, Litauen og Sverige.

- Der er en ganske særlig markedsstemning, som bestemt er et besøg værd, og som sidst er der masser af special- og luksusvarer fra de respektive lande, og det forventes, at det bliver lidt af et tilløbsstykke, siger Jan B. Knudsen, chef for Vores Ikast, som står bag.

Markedet har rejst rundt i Danmark siden 2010 og besøgt en lang række andre byer, og i mange byer er succesen så stor, at markedet vender tilbage år efter år, og nu kommer det også tilbage til Ikast.

- Det er varer, som vi kender, når vi tager rundt på ferie i Europa - og de fleste vil bekræfte, at lokal ost i Italien eller Frankrig er noget særligt, lige som pesto fra Sicilien også er helt specielt. Der er masser at gå på opdagelse omkring, lige fra kager, ost, pølser, smykker, oliven, engelsk fudge, lædervarer, sko, chokolade, nougat, nødder og tørret frugt, pesto, donuts, italiensk kaffe, uldvarer, sæbe, metal skulpturer, glaskunst, minipandekager, fish & chips, rensdyrskind, belgiske vafler, friskbagt brød, tørrede pølser og skinker, paella, blomster og meget mere.


Sådan deltager du

Svar på spørgsmålet:

Hvilken gang er det, at makedet gæster Ikast?

1. Første gang

2. Anden gang

3. Det er tredje gang

Send dit svar på mail presse@ikastavis.dk og skriv »Torvet« i emnefeltet.

Vi trækker lod blandt de rigtige svar og giver vinderne direkte besked.

Frist for aflevering af svar: Søndag 23. april


Ordet er dit