Tip os

Mystisk forespørgsel fra to mænd på besøg i Nørre Snede-området

07. august 2017, 09.30

Nørre-Snede To østeuropæiske mandspersoner på 35-40 år i en sort VW Passat.

Det er, hvad politiet har at arbejde videre på i jagten på indbrudstyve, der formentlig har opereret i det midtjyske.

Lørdag eftermiddag var de på visit i Nørre Snede-området, hvor de blev antruffet på en ejendom nær Hampen.

Her rettede ejendommens ejer henvendelse til de to, der forklarede, at de ledte efter et bilværksted.

Den forklaring fandt ejendommens ejer lidt mærkelig, og han blev endnu mere mistænkelig, da han forlod de to mænd og senere fandt opbrydningsmærker ved et vindue.

Han kontaktede herefter politiet.


Ordet er dit