Tip os
Udvalgsformand Helle Mathiasen gennemgik det første udkast til en kulturpolitik PRIVATFOTO

Nu kan alle borgere melde ind

Første udkast til en kulturpolitik er repræsenteret
16. marts 2017, 08.49

IKAST-BRANDE Udkastet til den kommende kultur- og bibliotekspolitik blev onsdag præsenteret for en gruppe interesserede borgere på et offentligt høringsmøde på Ikast Bibliotek.

Kultur- og Fritidsudvalgsformand Helle Mathiasen gav en kort status på forløbet over det sidste år. Der har været stor deltagelse af borgere og det politiske niveau.

Herefter tog direktør Rasmus Byskov-Nielsen over. Han gennemgik de syv indsatsområder med det »vi vil«, og de mål, der er opsat under hvert indsatsområde.

Debatten var konstruktiv og livlig, da de fremmødte fik mulighed for at ytre sig i forhold til høringsmaterialet.

- Nu har alle borgere mulighed for at komme til orde, da høringsperioden strækker sig frem til 3. april, hvorefter Kultur- og Fritidsudvalget behandler sagen med fremsendelse til Økonomiudvalget og Byrådet, siger kulturkonsulent Carsten Jensen.


Ordet er dit