Tip os
"Ethvert menneske har ret til at blive mødt med respekt, ligeværdighed og omsorg. Min opgave som diakonipræst er bl.a. andet at skabe rum og meningsgivende sammenhænge for børn, unge og familier", siger Birthe Møberg.

Nyt samarbejde mellem kommune og kirke

Fællesskab er modvægt til ensomhed
15. februar 2017, 08.12

Med 2017 fik Birthe Møberg nye arbejdsopgaver. Udover at være præst i Ikast og Faurholt er hun nu også diakonipræst i provstiet og Ikast-Brande kommune. Som kollega har hun Familiehuset, og sammen skal de skabe meningsgivende sammenhænge og trivsel for børn, unge og familier. Især for de, der er særligt udfordret. En række initiativer er allerede i støbeskeen: Der vil fx komme samtalegrupper for skilsmisseramte børn, børn i krise, sårbare unge, kurser der styrker ægteskaberne og initiativer for frivillige.


Når sjælen ruskes

Hvad er formålet med den nye satsning:

"Jeg er en næste, så snart jeg er sammen med andre. Relationen kan skabe samhørighed, hvor mennesker føler sig hørt og værdsat. Målet med diakoniarbejdet er, at kirken kommer ud og gør en forskel, så mennesker bl.a. føler sig værdifulde og mindre ensomme. Fællesskab er modvægten til ensomhed, og alle har brug for at føle sig set," vurderer Birthe Møberg.

Med en passende portion nysgerrighed, ydmyghed og indfølingsevne nyder hun sit arbejde. Faktisk er hun ganske passioneret: "Jeg føler mig så ydmyg, når folk fortæller mig om deres liv - sikke en tillid jeg bliver vist. For mig er det givende og ærefuldt at få lov til at få indblik. Det giver meget god mening." Især ser hun en opgave i at hjælpe børn og unge, hvor sorg og tab har rusket sjælen. Hvor utryghed eller frygten for at blive alene, for ikke at slå til, ikke at være god nok jævnligt banker på.

"I kirken vier vi glade mange ægtepar hvert år, men så stopper vi ligesom der. Set i skyggen af den høje skilsmisseprocent i Danmark vil vi gerne assistere med en hjælp til at styrke ægteskabet, fx et kursus i at kommunikere i parforholdet. Der vil vi gerne stille op - og gøre det i samarbejde med Familiehuset. I det hele taget vil vi gerne medvirke, hvor der er brug for det, så der er nogen at snakke med, nogen som ser og prøver at forstå - ligesindede, grupper eller en voksen, som har tid. Det kan være af stor vigtighed for et menneske. "


Flere magter mere

En af grundpillerne i vores velfærdssamfund er, at det trængte menneske skal støttes og hjælpes, men der vil altid være huller, hvor der er brug for mere end, hvad det offentlige magter alene. Det er virkeligheden, og det er her, kirken er trukket i arbejdstøjet.

På den ene side er der virkeligheden, på den anden "kirkeligheden". Brobygger mellem dem er diakonien: "Et af kirkens kerneområder er netop diakonien. Diakoni betyder tjeneste. Betyder, at troen, håbet og kærligheden kalder os til at gå ud og møde mennesker og række hånd til dem i nød, gennem samtale og hjælp. Helt ud i fingerspidserne skal vi kunne mærke, at vi handler her ved at se muligheder for andre," siger Birthe Møberg begejstret.

"Min opgave er bl.a. at guide folk hen til nyetablerede eller allerede eksisterende fællesskaber, hvor mennesker må føle sig betydningsfulde i forhold til hinanden. Et konkret projekt har vi på Harrild Hede, hvor vi laver mad sammen, snakker og har aktiviteter af forskellig slags. At gøre noget sammen med andre åbner tit op for gode snakke."


Frivillige gør en forskel

I Ikast-Brande kommune er der et fintmasket net af sogne, som allerede løfter med på den diakonale opgave. Og der er brug for frivillige, som er engagerede og oplever mening ved at gøre en forskel for andre. Frivillige hænder rækker længere ud og kan gøre det i længere tid.

De kommunale medarbejdere har ofte lysten til at række længere ud, men arbejdsområderne har en grænse:

"Kirken har historisk set haft flere af de opgaver, som det offentlige har i dag, men kirken skal ikke overtage kommunale opgaver. Derimod vil vi sammen med frivillige fra mange kanter hjælpe til. Det er ikke færdighed, men værdighed, der er livets fortegn. Derfor er diakonien også kirkens hænder og krop", slutter Birthe Møberg.


Ordet er dit