Tip os
  • 1/: Mindst tre rimeord skulle findes for at porten gik op, da børnehavebørn blev udfordret på deres viden med ord foto Laila Kempel
  • 1/: Sig mig, hvad du laver og hvad du er....og turen gik på skift ind i midten af cirklen, da der var sprogfitness i Ikast for første gang foto Laila Kempel
  • 1/: En hoppende kængur eller en galoperende hest ? Børnehavebørn mødtes til sprogfitness på plænen ved Bakkehuset foto Laila Kempel

Ord kan rime og fortælle

Biblioteket i Ikast havde inviteret til sprogfitness på den grønne plæne
15. maj 2017, 12.49

ORDLEG Skolerne starter altid efterårsferien med at løbe, og nu har en ny ide spredt sig fra Aalborg til det ganske land. Dagen før Bedefredag skal de store børn i børnehaverne dyste i sprogfitness.

Torsdag formiddag var børn fra Villavej, Svaneparken og Hyldgård kampklædte og parate til at angribe ordene i en slags stjerneløb på plænen ved Bakkehuset.

Ikast-Brande bibliotek, der var arrangør, havde allieret sig med elever fra Idrætshøjskolen. De har på et valghold fokus på at gøre noget for andre.

Højskoleleverne bemandede posterne og forklarede og instruerede børnene i, hvad den enkelte opgave bød på

Et sted var rimeslangen på spil og børnene skulle parvis med hinanden i hånden løbe slalom for at nå op til porten, hvor de med et ord i hånden skulle finde mindst tre rimeord inden de kunne slippe igennem. »Ko« - sko-so- slog

Et andet sted var det forholdsordene: i - på - foran, ved siden af og bagved, der var i fokus

- Det er en ide, der er skabt i Aalborg, som nu har spredt sig til hele Danmark. Der kommer otte nye forslag til ordlege hvert år, - og de første er udgivet og samlet i en bog, som inspiration for alle, forklarer bibliotekar Pia Holm.

Kongstanken er, at børnene skal bevæge sig fysisk samtidig med, at de lærer noget nyt ord og hvad de kan.


Trylledrikken

På en post var opgaven at blande en imagniær trylledrik med elefanter, lort, edderkopper og et jordbær.

- Jeg tog lorten - hundelorten, sagde Eren stolt, mens han spurtede tilbage til sin gruppe med et stort smil på læben.

Carolina forklarede supplerende, at der var nogen, der havde fundet et jordbær, men det havde mistet farven - og så var vi nødt til at finde den igen.

Arrangementet i år var i lille generalprøve, hvor tre børnehaver tilfældigt var blevet inviteret, men Pia Holm håber på, at det tåler en gentagelse.

For ingen skal være i tvivl om, at børnene havde en god oplevelse og hyggede sig.

- Vi leger da bare, lød svaret på spørgsmålet om, hvad de egentlig skulle på plænen denne formiddag.


Ordet er dit