Tip os
  • 1/: The Wiking Strings kan faktisk fejre 50-års jubilæum siden deres første koncert. Her er de i gang i deres øvelokale tidligere på året
    Foto: Tom Laursen
  • 1/: En collage med udklip fra dengang ...

Popbal med Wiking Strings i Bakkehuset storsælger

Det legendariske lokale band genopstår. Billetterne til den første koncert er revet væk. Ny koncert er fastlagt
16. marts 2017, 11.05

BAKKEHUSET Så sker det: Ikasts legendariske popband fra de glade 60'ere, The Wiking Strings, er genopstået. I hvert fald for en kort periode hvor de »gamle« musikere mødes en gang i mellem for at spille.

Og nu bøjer bandet sig for et massivt folkeligt pres om at lave en koncert i Bakkehuset.

Fredag 15. september kan man i et par timer genoplive stemningen fra dengang, hvor rock og rul var dugfrisk, og hvor Wiking Strings med popsanger Jørgen Wendt (sådan stod der i annoncerne) i spidsen fik pigehjerter til at banke og drengene til at putte mere pomade i håret.


Koncert nummer to

Billetter er nærmest revet væk, meddeler Bakkehusets leder, Bente Busk, der allerede har fastlagt koncert nummer to, som finder sted dagen, lørdag 16. september.

Det er 29 år siden, at Wiking Strings gennemførte en reunion på Hotel Medi. Det skete efter mange års pause. Og blev en kæmpe succes.

29 år er gået siden da, men vikingerne har fundet sammen - deres relativt høje alder til trods - og trykker den af med jævne mellemrum.

Da avisen besøgte dem for et stykke tid siden, nægtede alle pure, at der kunne blive tale om en koncert.

Men tiden i øverummet har åbenbart givet dem så meget blod på tanden, at man nu er klar til at møde op med et sæt af gode gamle rock'n roll hits.


Ordet er dit