Tip os
Lindvig Osmundsen - på pension ved udgangen af 2017
Foto: Flemming Hansen

Præsten i Bording på pension i 2018

Lindvig Osmunden fejrer 25 års jubilæum til efteråret - samt sin afsked med gerningen
13. juni 2017, 06.12

BORDING Det bliver ikke blot et jubilæum, Bording/Christianshede menighedsråd skal holde for præsteparret Lindvig og Kirsten Osmundsen, der har været i Bording i 25 år til efteråret.

Lindvig Osmundsen meddelte nemlig menighedsrådsmødet forleden, at han stopper som præst med udgangen af 2017.

Det oplyser formand for Bording-Christianshede Menighedsråd, Erling Østergaard.

- Det er vi kede af, men vi forstår godt, at han vælger at stoppe, mens det går godt - og pensionsalderen er nået.

- Jeg tænker, de fleste i sognet har mødt Lindvig, til gudstjeneste, begravelse, bryllup, dåb eller konfirmation, fortsætter Erling Østergaard.

- Men det er jo bare en del af det, han laver. Han er præst for store og små - mange tirsdage er han kørt direkte fra minikonfirmanderne til plejehjemmet, blot for at nævne et eksempel. Lindvig og Kirsten har været meget synlige i sognet, og vi er meget taknemmelige for deres lange engagement.


Ordet er dit