Tip os
Regionen Midtjylland har igen slebet sparekniven på de regionale ruter. I Ikast-Brande er forslaget at droppe tilskuddet helt til rute 77 mellem Herning og Silkeborg samt rute 130_ Ikast-Hammerum-Gjellerup. Sunds-Ilskov og Simmelkær., der primært benyttes af elever til ungdomsuddannelsere i Ikast foto lennart poulsen

Regionen vil droppe busrute mellem Herning og Silkeborg

De har overset nyt erhvervsområde i Pårup - siger formanden for Teknik- og Miljø, Henrik Engedahl, (V)
17. juli 2017, 12.10

BUSRUTER Region Midtjylland har netop sendt et omfattende materialer ud til kommunerne i forbindelse med, at der skal spares 35 millioner kroner på den kollektive trafik.

Sparekataloget indeholder blandt andet et forslag om, at det regionale tilskud til busrute 77 mellem Herning og Silkeborg helt droppes.

Istedet vil regionen overføre 600 timer til rute 116 mellem Horsens og Herning. En busrute som borgere i blandt andet Ejstrupholm og Isenvad benytter sig af.

Men for formanden for teknik og miljø Henrik Engedahl, har regionen glemt at kigge fremad.

- Det er sådan, at deres beregninger er bagudrettet. Vi kigger fremad, siger han og hentyder til, at der om kort tid er en meget stor arbejdsplads i Pårup med 250 medarbejdere.

- Rute 77 er den mulighed der er for at benytte sig af kollektiv trafik til vores nye erhvervsområde. Mascot er endnu ikke flyttet ind - men det sker om et øjeblik - og vi har også henvendelser fra andre virksomheder, der er interesseret i området. så mon ikke vi kan overbevise regionen om, at det er en forkert beslutning, siger Henrik Engedahl.

Han har allerede booket et møde med forvaltningen den 7. august, hvor han vil forholde sig lidt nærmere til problematikken.

- Vi får brug for en offentlig trafik til at servicere vores nye erhvervsområde, konkluderer han og fastholder, at der også er tale om en busrute, der går over flere kommunegrænser.

I Ikast-Brande kommune er der også lagt op til, at det regionale økonomiske tilskud til rute 130: Ikast-Hammerum-Gjellerup- Sunds-Ilskov og Simmelkær, spares væk og altså bringer ruten i fare.

Det er en busrute, der kun kører på skoledage og primært benyttes af elever til ungdomsuddannelserne i Ikast.

Tilbage i 2011 var ruten også i fare, men det lykkedes Ikast-Brande i samarbejde med regionen at sikre, at netop elever til ungdomsuddannelserne havde en mulighed for at komme til og fra skolen.

Dengang sagde borgmester Carsten Kissmeyer (V):

Borgmester Carsten Kissmeyer udtaler:

- Busruter, der betjener elever til ungdomsuddannelserne, bør ses i en regional sammenhæng. Det gælder specielt ruter, der hovedsagelig bruges til opsamling af elever til ungdomsuddannelserne hen over kommune- og regionsgrænser. Jeg mener, at ungdomsuddannelserne må anses for at have regional betydning, og at disse ruter derfor bør bevares som regionale ruter. De er på den måde med til at fastholde elevernes frie valg af studiested.


Ordet er dit