Tip os
Rock Nalle omgivet af sine Crazy Ivans. ?PR-foto

Rock Nalle rocker i Strøgcentret

Den ægte vare serveres i morgen eftermiddagFørhen var han kendt for sine danske fortolkninger af klassiske rock'n'roll sange. Nu er han kendt for sine fremragende fortolkninger af klassiske amerikanske roots- og bluessange.
22. maj 2017, 12.45

koncert Vores Ikast er glade for at kunne præsentere Rock'n'roll ikonet Nalle, som de sidste 10 år har foretaget en bemærkelsesværdig fornyelse af karrieren.

Det er blevet til tre fremragende plader fra Theessink, Nalle & Møller og senest er han aktuel med den »Chapel Hill« - et helt specielt samarbejde mellem de amerikanske bluesstjerner Ken »Omar« Dykes og Magic Slim og danske Nalle. Et samarbejde der har høstet mange anmelderroser og har vakt opmærksomhed i den internationale bluesverden. Med uforfalsket spilleglæde i en afslappet stemning er tre store sangere samlet omkring en helt nede jorden fortolkning af en række dybt originale udgaver af kendte og ukendte bluessange. Et samarbejde, der har høstet mange anmelderroser, og som har vakt opmærksomhed i den internationale bluesverden.


Egen trio

Nalle har nu sin helt egen trio: Nalle & His Crazy Ivans.

Trioen har optrådt overalt i hele Danmark og har ligeledes optrådt ved flere lejligheder i udlandet, både i Fjernøsten og Frankrig, Spanien, Tyskland, England, Canada, Italien og Norge. Det var efterhånden et publikumskrav, at også denne trio/kvartet blev dokumenteret på plade.

I 2009 kom så det Grammy-nominerede album. Back to the Roots fra 2009 og senere Closer to the Bone fra 2015.

Onsdag 24. maj klokken 16.00 optræder de i Strøgcentret, som en del af samarbejdet med Gang i Danmark og Vores Ikast.


Ordet er dit