Tip os
Jakob Park Trio - med tilhørende sangerinde Julie Erikssen ??PRESSEfoto

Trio med fokus på højskole-sange

Jakob Park Trio besøger Bakkehuset
15. februar 2017, 07.59

IKAST De tre musikere, den nominerede bassist til en Danish Music Award Morten Ankarfeldt, den grammyvindende trommeslager Janus Templeton og den anmelderroste komponist og pianist Jakob Park har taget højskolesangbogen under armen og udvalgt nogle af de smukkeste sange, som de spiller som enestående og smukke melodier, som de er.

Torsdag 23. februar besøger trioen Bakkehuset i Ikast.

Her kan man blandt andet høre udgaver af »Nu rinder solen op af Østerlide«, Tim Christensens »Right next to the right one«, »What a wonderful world« og Burt Bacharachs »I'll never fall in love again«.

Med sig har trioen den lille franske sanglærke, Julie Erikssen. Endvidere deltager den danske sangerinde og sangskriver Michelle Djarling, som er tidligere korsanger i Infernal.

Jakob Park har besøgt Bakkehuset for et par år siden, hvor man hørte Kai Normann Andersen i fine jazzversioner.


Ordet er dit