Tip os
  • 1/: Frank Heidemann Sørensen (S): - Det gør ondt langt ind i sjælen at læse om Camilla.
    Foto: Kim Kristensen
  • 1/: Kommunaldirektør Henning Hansen: - Problemet er, at Sundhedsstyrelsen ikke har godkendt Body-SDS ?Privatfoto

- En dybt ulykkelig sag for Camilla

Kommunen har ikke noget imod at blive »testet« på sagsbehandlingen - men i spørgsmålet om alternative behandlinger er man bundet på hænder og fødder
05. oktober 2016, 13.05

IKAST-BRAnde - Det er dybt ulykkelig sag. Og en frygtelig situation at være i.

Det er ikke medfølelse, der mangler hos det »panel« af kommunale folk, vi har bedt kommentere på Camillas sygdom og ansøgninger til kommunen.

Formanden for socialudvalget, Frank H. Sørensen (S), kommunaldirektør Henning Hansen og psykiatri- og handicapchef Allan Kjær Hansen har indvilget i bidrage med en kommunal synsvinkel på sagen - selv om man normalt ikke går i detaljer med personsager.

Men de anser alle sagen for vigtig og principiel.

Der er et par ting de fra starten slår fast:

- Der er ingen på kommunen, der gør noget af ond vilje, eller som bevidst undlader at sende vigtige dokumenter til Ankestyrelsen, siger Henning Hansen og Frank Sørensen samstemmende.

Henning Hansen: - Det, jeg kan se, er, at Camilla er havnet i en ulykkelig situation med en sygdom, som gør det svært for hende. En række forhold er gennem årene bragt på plads, men vi har så nu en sag, hvor der søges om hjælp til alternativ behandling.

Den sag afgør kommunen - som omtalt på de to foregående sider - ud fra gældende lovgivning. Og giver afslag. Camilla er ikke berettiget til at modtage hjælp til den såkaldte Body-sds behandling.


Noget rod

Der opstår så herefter noget, som Henning Hansen erkender er noget rod. Nemlig at hverken kommunen eller Ankestyrelsen kan finde bevis eller kvittering for, at Camilla Tolstrups og hendes moster, Annie Hangaards klage over afgørelsen er sendt til Ankestyrelsen.

- Vores sagsbehandlere er stensikre på, at den blev sendt. Men det er da noget rod, at der ikke findes bevis for det. Det ændrer dog ikke sagsbehandlingen i Ankestyrelsen. Det vi kan konstatere er, at Ankestyrelsen kommer med en klokkeklar afgørelse, der fastholder vores afslag, lyder det fra de kommunale topfolk.

At så Annie Hangaard via aktindsigt finder seks vigtige dokumenter, som hun mener kommunen ikke har sendt til Ankestyrelsen og som får styrelsen til at genoptage sagen og ændre indstilling, så kommunen nu skal behandle sagen forfra igen, tager kommunen til efterretning.


Mangler info fra ankestyrelsen

- Vi mangler stadig at få Ankestyrelsen til at fortælle os, hvilke dokumenter, det drejer sig om. Det arbejder vi på - for som det er nu har vi en klokkeklar afgørelse, der siger at Camilla ikke kan få tilskud til behandlingen. Vi er i tvivl om, hvorfor styrelsen beder os genoptage sagen - vi har ikke grund til at tro, at vi har haft sagsakter, som skulle kunne give en anden afgørelse, siger Henning Hansen.


Sagsbehandlingen

Både Frank Sørensen og Allan Kjær Hansen er optaget af tiden, der går med sagsbehandlingen.

- Men det følger reglerne, understreger Allan Kjær Hansen.

- Det giver os dog anledning til at vurdere, hvordan vores kommunikation med borgerne skal være. Og hvordan vi sikrer os, at de bedst forstår tidsfrister. Faktum er, at vi er i gang med sagen, siger begge.

Med andre ord afventer de kommunikation med Ankestyrelsen om de manglende sagsakter og skal derefter tage Camillas ansøgning op igen.

Men den volder problemer.

Og det er ikke på grund af Camilla.

Tværtimod understreger de tre igen og igen, at de til fulde forstår den vanskelige situation, hun er havnet i.


Ikke godkendt behandlingsform

Og de konstaterer også, at Camilla oplyser, at Body-sds-behandlingen virker. Samt at landets førende læger på området også har fokus på det.

De hæfter sig dog ved, at lægerne ikke direkte anbefaler det - men »ikke ser nogen grund til ikke at bruge behandlingen« (som overlægen på Gråsten Hospital skriver det).

- Og problemet er jo, at det etablerede system ikke - endnu - har godkendt Body-SDS som behandlingsform, siger Henning Hansen.

Ikke engang Camillas egen læge, der skriver, at behandlingsmetoder er udtømt, at hun »ser en god mulighed i Body-SDS behandlingen, der favner bredt«, ændrer den opfattelse.

- Det handler ikke om, at vi sætter reglerne over mennesket. Men vi er nødt til at følge lovene, og når behandlingen ikke er godkendt, kan vi ikke benytte den specielle paragraf 102 og tilkende hjælp, siger Frank Sørensen.


Vil ikke bryde loven

Henning Hansen supplerer: - Det handler ikke om mangel på medfølelse. Hvis det var mig personligt, der kendte Camilla, ville jeg også kæmpe en kamp for at få den behandling. Det siger sig selv. Det virker indlysende rigtigt at gøre. Men som det er, siger vores fagfolk, at den specielle paragraf er svær at forstå og kan tolkes forskelligt. Og vores oprindelige afslag bakkes jo i første omgang op af Ankestyrelsen.

- Hvis Ankestyrelsen nu vender tilbage og siger, det er en fejl, er det klart, vi gør noget ved det. Men indtil videre er vi gået efter bogen. Handler vi anderledes, bryder vi loven.

Nu afventer man som sagt genoptagelsen af sagen, og den er Allan Kjær Hansen fokuseret på.

- Vi har en praksis med afgørelser, hvor borgerne vil kunne føle sig ramt. Vi forsøger at få fat på dem, for at forklare en afgørelse. Det sker dog normalt ikke før en sag er endelig afsluttet. Men jeg har noteret mig, at vi faktisk gør noget, som vil kunne være en god ide at anvende i andre situationer. Specielt hvis det kan give borgerne tryghed og information.


Godt at teste organisationen

Allan Kjær Hansen har i øvrigt den holdning med sager som Camillas, der dukker op i pressen, at det en gang i mellem er fornuftigt med en test af organisationen - for at se om kommunen agerer på den rigtige måde.

Frank Sørensen vil også som politiker bruge en sag som denne i sit arbejde.

- Det er vigtigt at understrege, at det her ikke handler om kommunal service. Men om hvad vi må og ikke må. Og om at vi ikke kan give en borger noget, som en anden ikke også kan få. Tager vi dette skridt - hvad bliver den næste alternative behandling, vi skal give tilskud til? Vi mangler blåstemplingen til Body-sds.

- Det gør ondt langt ind i sjælen at læse om Camilla. Og det er superfint, at pressen tager en sag op som denne. Det giver os anledning til at få belyst de spilleregler, vi alle er underlagt. Det giver os også anledning til at vurdere, om der er ting, vi kan gøre noget ved, så borgerne oplever, at vi tager dem alvorligt, siger Frank Sørensen, der har bedt Camilla Tolstrup og Annie Hangaard om tilladelse til at bruge sagen i hans politiske arbejde med »systemet«.

- Men jeg må også sige, at jeg har det godt med et samfund, hvor man skal have Sundhedsstyrelsens velsignelse og dokumenterede resultater af en behandling for at kunne støtte den. For hvor skal vi ellers stoppe?


Fællesskabets vurdering - ikke borgerens

Henning Hansen: - Et af velfærdssamfundets kendetegn er, at sundhedsydelser som udgangspunkt er gratis for borgerne. Vi har så lagt den mekanisme ind, at en myndighed - Sundhedsstyrelsen - skal godkende midler og behandling og sikre, at der er dokumentation nok for virkningen til at det offentlige vil betale.

- Det er en regulerings-mekanisme, som ikke er den enkelte borgers vurdering, men fællesskabets vurdering. Dilemmaet opstår - som i Camillas tilfælde - når en borger oplever, at noget virker, men myndighederne ikke har tilstrækkelig dokumentation. Og hvilken mekaniske kan man sætte i stedet? En af grundpillerne i velfærdssamfundet er, at folk skal behandles ens.

- Vi ved godt, at vi går tæt på borgerne, afprøver og tester dem. Og jeg kan godt forstå, hvis man får ondt af en kvinde som Camilla. Vi ved også godt, at der er afgørelser, folk ikke forstår. Men vi har loven at gå efter.


Ordet er dit