Tip os log ind
Foto: Mads Claus Rasmussen/ritzau Scanpix

15-årig dreng slog sin far for at beskytte sin mor

Stangstiv udlænding ville tæske konen i Brande. Parrets 15-årige søn gik til forsvar for sin mor
17. juni 2019, 10.24

Brande Politiet blev fredag aften klokken 21.26 tilkaldt til husspektakler i et hjem i Brande.

En 47-årige mand var mere end almindelig fuld, og han var i gang med at slå sin hustru.

Det ville parrets 15-årige søn ikke finde sig i. Så derfor ringede han til politiet.

Men han var også nødsaget til at tage kraftigere midler i brug for at redde sin mor fra den voldelige far.

Den 15-årige greb en spånpladehylde fra en reol og leverede et velplaceret dask med pladen i hovedet på faren.

Den 47-årige fik en stor flænge i hovedet og blødte meget.


Slog og sparkede i ambulance

Manden kom i en ambulance, der satte kurs mod sygehuset i Herning.

Kort efter var der igen bud efter politiet. Denne gang kom meldingen fra ambulancen, som befandt sig på motorvejen.

Den 47-årige mand forstår hverken danske eller engelsk, og han både slog og sparkede ud efter ambulanceredderne.

Efter den voldelige mand med eskorte fra politiet blev tilset på hospitalet, var slaget fra spånpladehylden ikke hans eneste årsag til hovedpine.

Han bliver også sigtet for overtrædelse af ordensbekæmpelsen på grund af sin opførsel i ambulancen.

Der er ingen sigtelse mod sønnen for at gå til nødværge for sin mor.


Ordet er dit



Mere Brande