BYLIV Minister for By Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) og borgmester Carsten Kissmeyer (V) åbnede ballet, da Bording i går var vært for en konference om, hvordan man får hensygnende stationsbyer vakt til live igen.
Forbilledet er Bordings igangværende byfornyelse, som ud over penge fra ministeriet også har fået millionstøtte fra Realdania og Ikast-Brande Kommune.
Målsætningen er både at skabe en dejlig by for borgerne i Bording og at bruge erfaringerne til at puste liv i hundredevis af andre byer landet over, som også lider af, at arbejdspladser rykker væk, og bymidten mister butikker og liv.
Erfaringerne fra arbejdet med bymidten kan ikke blot bruges i stationsbyer - også større byer som Herning og Ikast ville kunne drage nytte af erfaringerne.
- Det er ikke kun et stationsby-problem. Man kan også se mange mellemstore byer, hvor der er tomme butikker i enderne af strøget, sagde ministeren.
Se billeder fra konferencen i galleriet HER.