Tip os log ind
Bent Aage Madsen slipper tøjlerne i Pro&Co efter 15 år. ?PR-foto

Direktør i opsigtsvækkende jobskifte

Bent Aage Madsen fra Ikast har solgt Pro&Co og indtræder som direktør i Multicut i Vildbjerg
28. april 2015, 15.09

Jobskifte Rekrutteringsbureuaet Pro&Co i Ikast får nye ejere, da stifteren og indehaveren gennem 15 år, Bent Aage Madsen, har takket ja til nyt job som direktør i metalvirksomheden Multicut i Vildbjerg.

Han beskriver det nye job som et drømmejob, hvor han skal indgå i et samspil med Multicuts administrerende direktør Lars Rasmussen.

- Multicut er midt i en spændende udvikling, og det bliver en kæmpe udfordring for mig at være med til at føre den internationale virksomhed ind i en ny vækstfase, siger han i en pressemeddelelse.

Bent Aage Madsen har solgt Pro&Co til sine to medarbejdere, Kristian Renevald og Lotte Kjærgaard Søndergaard. Han fortsætter selv i bestyrelsen for Pro&Co og er helt tryg ved bureauets videre udvikling.

- Både Lotte og Kristian har været ansat i Pro&Co gennem flere år og har vigtige andele i Pro&Co’s nuværende position. De kender kunderne, kandidaterne, Pro&Co’s værdigrundlag og værktøjskasse. Jeg glæder mig til at følge de to videreudvikle virksomheden, siger han.

Læs mere om Bent Aage Madsens overvejelser og forventninger til det nye job i Herning Folkeblad onsdag og på AOH+.


Ordet er dit