Tip os log ind
Foto: Colourbox

Rumænere bag tremmer

11. september 2015, 09.11

anholdelse Tre rumænske mænd har overnattet i arresten, og i dag skal der så tages stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør, eller have en bøde og efterfølgende udvisning.

De tre mænd blev anholdt torsdag aften kort før klokken 18.

Her henvendte vidner sig til politiet og fortalte, at der gik mistænkelige typer rundt om en bil i Kirkegade i Ikast.

Politiet kom til stede, og da man kiggede nærmere på bilen, kunne det konstateres, at den var fyldt med tøj, der formentlig er stjålet fra Silkeborg Efterskole. Desuden lå der tøj fra Mr. John i Strøgcentret samt nogle læderpunge.

Udlændingene kunne ikke rigtigt gøre rede for, hvorfra effekterne stammede.

De anholdt mænd er henholdsvis 28, 21 og 19 år.


Ordet er dit