Tip os log ind
  • 1/: Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (i midten) stod for det officielle snoreklip ved indvielsen af Patent- og Varemærkestyrelsens kontor i Ikast. Borgmester Carsten Kissmeyer (t.v.) og direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen, Jesper Kongstad assisterede.
  • 1/: Åbningen af Patent- og Varemærkestyrelsens jyske afdeling blev markeret med ministerbesøg. Her ses Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (forrest) ankomme sammen med Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer og direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen, Jesper Kongstad. Der er en ganske god grund til, at de ankom på cykel.
    Foto: Flemming Hansen
  • 1/: Selv om det var sent fredag eftermiddag, var de ansatte hos Patent- og Varemærkestyrelsen på job for at vise deres nye arbejdsplads frem.
  • 1/: Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen stod for den officielle indvielse af Patent- og Varemærkestyrelsens kontor i Ikast.
  • 1/: Regionschef Tom Meltvedt Petersen er den daglige leder af Patent- og Varemærkestyrelsens afdeling i Ikast.
  • 1/: Regionschef Tom Meltvedt Petersen er den daglige leder af Patent- og Varemærkestyrelsens afdeling i Ikast.
  • 1/: Patent- og Varemærkestyrelsens kontor i Ikast.
  • 1/: Direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen, Jesper Kongstad.
  • 1/: Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen stod for den officielle indvielse af Patent- og Varemærkestyrelsens kontor i Ikast.
  • 1/: Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen stod for den officielle indvielse af Patent- og Varemærkestyrelsens kontor i Ikast.
  • 1/: Åbningen af Patent- og Varemærkestyrelsens jyske afdeling blev markeret med ministerbesøg. Her ses Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (forrest) ankomme sammen med Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer og direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen, Jesper Kongstad. Der er en ganske god grund til, at de ankom på cykel.
    Foto: Flemming Hansen
  • 1/: Borgmester Carsten Kissmeyer bød de nye beboere i Ikast-Brande Kommune velkommen.
  • 1/: Patent- og Varemærkestyrelsens kontor i Ikast.
  • 1/: Patent- og Varemærkestyrelsens kontor i Ikast.

Minister cyklede til de »hemmelige haller« i Ikast

Minister åbnede Patent- og Mærkevarestyrelsens nye rammer i Ikast
12. oktober 2016, 12.05

Ikast En minister, en direktør for en statslig styrelse og en borgmester på cykel i det sydlige Ikast er ikke et hverdagssyn.

Men det blev for en kort stund til virkelighed fredag eftermiddag, da trekløveret krydsede parkeringspladsen til ære for pressen. Hermed blev Patent- og Varemærkestyrelsens afdeling i Vestdanmark indviet officielt. Det med cyklerne vender vi tilbage til.

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) stod for snoreklippet til indvielsen, der er en del af regeringens plan om at udflytte 3981 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til mange forskellige byer i resten af Danmark.


Perfekt beliggenhed

I Ikast får Patent- og Varemærkestyrelsen et filial med 35 medarbejdere, som skal varetage og hjælpe jyske firmaer med at finde rundt i junglen af regler omkring patenter og varemærkebeskyttelse.

- Mange af de virksomheder, der er med til at skabe patenter og dermed vækst i samfundet, ligger i Trekantsområdet, Ikast-Brande, Herning og Holstebro, sagde Troels Lund Poulsen i sin tale og fortsatte:

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er den rette location for styrelsen at bo i den mest erhvervsvenlige kommune i landet.


Det vil give vækst

Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer bød de ny-tilflyttede hjerteligt velkommen og nævnte, at Patent- og Varemærkestyrelsen retteligt er nummer to statslige udflytning på kort tid til Ikast-Brande.

- I var så venlige at sende os et udrejsecenter til Kærshovedgård. Det vil vi gerne sende tilbage igen. Men Patent- og Varemærkestyrelsen er vi meget glade for at have her, sagde Carsten Kissmeyer, der også fortalte, at Ikast-Brande Kommune er landets tredjebedste til eksport - målt på bruttoeksport og kun overgået af København og Aarhus.

Patent- og Varemærkestyrelsens ankomst til kommunen vil være med til at styrke positionen som en stor bidragsyder til resten af landets fælleskasse, mener borgmesteren.

- Det, at have nogen som jer tæt på vores virksomheder, vil give mere vækst, sagde Carsten Kissmeyer.


Et godt spark bagi

Direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen, Jesper Kongstad er glad for den nye afdeling.

- Det ærgrer mig lidt, at vi ikke selv fandt på at tage her til Ikast, men at vi skulle have et spark bagi af regeringen for at oprette en afdeling her. For det er virkelig en god idé. Det kan nogle gange være lidt svært for os i Østdanmark at forestille os, hvordan det er i Vestdanmark, så det er vores håb, at denne afdeling vil være med til at skabe bro mellem landsdelene, sagde Jesper Kongsstad.


Den hemmelige del

Den daglige leder af styrelsens afdeling i Ikast er regionschef Tom Meltvedt Petersen.

Patent- og Varemærkestyrelsen oprettede en afdeling i Ikast i februar og boede de første måneder i lånte lokaler på rådhuset.

1. juni begyndte indflytningen på Lene Haus Vej 21, hvor styrelsen har lejet hele den øverste etage af kontorbygningen.

- Vi laver den ene halvdel af vores etage til kundeservice og modtagelsesområde. Den anden halvdel er de hemmelige haller, hvor vi behandler sager om patenter. Det bliver et sted med aflåste lokaler og høj it-sikkerhed, sagde regionschef Tom Meltvedt Petersen.


Og nu til det med cyklerne

I øjeblikket er der sat ansigt på 32 ud af de 35 medarbejdere, og de sidste tre forventes ansat inden udgangen af året.

Fem medarbejdere har valgt at flytte med fra Sjælland. 22 er nyansatte fra Midtjylland, Østjylland, Sjælland og sågar en fra Schweiz.

De resterende fem stillinger varetages af en gruppe på 20 medarbejdere, der i en rotationsordning udstationeres fem ad gangen fra hovedkontoret i Tåstrup til Ikast.

Her bor de i lejligheder på Stadion Allé og bruger de nu minister-testede cykler til at komme frem til arbejdspladsen på Lene Haus Vej.









Ordet er dit