Tip os log ind
  • 1/: Claus Jørgensen var ikke i tvivl. Viden spænder ben for plattenslagere foto laila Kempel
  • 1/: Det er ikke sprog, men fake new, der spænder ben for integrationenfoto laila kempel
  • 1/: foto Laila Kempel

AOF holder altid med de små

Direktør i Midtjylland Claus Jørgensen understregede, at alle konstant har brug for at blive klogere
03. maj 2017, 06.13

1.MAJ Saxo Bank og Anders Samuelsen må klare sig selv, men AOF holder med de små og er klar til at kæmpe for dem og give dem den viden og de kompetencer, der skal til for at kunne klare sig i 2017.

Sådan nogenlunde var meldingen fra AOF direktøren i Midtjylland Claus Jørgensen, da han mandag morgen deltog i 1.maj mødet på AOF's skole i Ikast.

Med 93 år på bagen er AOFs skoler fortsat aktuelle.

- Der er brug for os. Der sker ganske enkelt noget magisk når vi bliver klogere, sagde han og rettede fokus mod de mange flygtninge, der kommer igennem sprogkurser på skolen. Det handler ikke kun om sprog, men også om en indføring i vores kultur. For jer var det naturligt at gå op tage et rundstykke og sætte jer ned ved borde, hvor der ligger nyudsprugne bøgegrene og sangbøger. I ved det - I kender det. Det er en tradition. I en tid, hvor der er fakta og fake news er der om noget brug for folkeoplysning, sagde Claus Jørgensen.

For ham er det ikke sproget, der hindrer integrationen - det er fake news, der spænder ben, sagde Claus Jørgensen.

Han var klar til at stå i spiden for at sprede viden og fakta, så livet kunne blive surt for plattenslagere, men godt for alle andre.

Han valgte også at citere selveste Gud med henvisning til historien om Babelstårnet i det gamle testamente: Første Mosebog kapitel 11 vers seks, syv, otte og ni : Så sagde Herren: »Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem.- Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.

Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen. Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.



Ordet er dit