Tip os log ind
  • 1/: Mette Linding-Møller, Maria Pedersen og Victoria Gregersen solgte kaffe og kage og andet godt til de mange kunder.
    Foto: Rasmus Viuff
  • 1/: Claudia Shechtman og Erik Lunding-Møller er glade for den fine opbakning til plantemarkedet i Engesvang.
  • 1/: Lise Læfsøe Vestergaard og manden Mikkel var til Engesvang lokalhistoriske arkivs byvandring i Engesvang. Man begyndte med brunch og kik på gamle billeder og så var det ellers ud i bybilledet og høre dem den gamle brugs og andre steder. Parret kommer fra Silkeborg og er netop flyttet til byen. Han arbejder som lærervikar Ejstrupholm på en efterskole, hun er ergoterapeut i Skanderborg.
  • 1/: Der var ganke mange mennesker, der gerne vil høre histotorierne om nogle af Engesvangs huse. Blandt andet fik man historien om den gamle brugs, hvor der i dag er solcenter.

Berigende blomstersalg

Engesvangs spejdere holdt marked lørdag på Torvet ved Brugsen og Flügger
04. juni 2017, 09.24

ENGESVANG Flügger holdt særligt lørdagsåbent og Brugsen havde også sagt tommel op til Engesvangs KFUM-spejdere, der lørdag i åbningstiden holdt stort plantemarked på Torvet.

Så rammen var i orden. Og det samme var kundetilstrømningen, skal vi hilse at sige.

Erik Lunding-Møller, spejderfrivillig, fortæller, at det var en af spejderforældrene, der fik mulighed for at købe planter til en fornuftig pris hos sin arbejdsgiver, Korsbakke i Silkeborg.

Salget af margueritter, petunia, flittiglise, tomater, agurk, chili og meget meget gav et overskud på mellem 5000 og 8000 kroner.

Så det kommer til at hjælpe rigtig godt i sommer, når turen går til Als for 13 spejdere, fire ledere og to hold frivillige forældre. Og så var spejderne også glade for at have vist en anden side af spejderlivet i byen.


Byvandring

Lørdag var der også byvandring i Engesvang.

Det var Engesvang Lokalhistoriske Forening, der arrangerede turen.

Der var mellem 50 og 60 deltagere, og de fik først brunch i kulturhuset, og bagefter var der medlemmer af den lokalhistoriske forening, der fortalte om forskellige huse i byen. Og vejret - det var heldigvis perfekt til arrangementet.



Ordet er dit