Tip os log ind

Motorcyklist ind i vejtræ

06. juni 2017, 09.53

brande En 45-årig mand fra Brande blev natten til søndag indlagt i kritisk tilstand.

Det skete efter en voldsom eneulykke på Sandfeldvej ved Brande.

Her kom den 45-årige ved 3.30-tiden kørende på sin motorcykel, som han mistede herredømmet over.

Motorcyklen kom ud i rabatten, og den tilbagelagde en længere strækning i grøften, inden kørslen fik en brat afslutning, da motorcyklen stødte ind i et vejtræ.

kollisionen var så kraftig, at den 45-årige ved mødet med træet flækkede styrthjelmen.

Han blev umiddelbart efter i kritisk tilstand ført til sygehuset.

I forbindelse med ulykken verserede der rygter om, at der havde været en passager på motorcyklen, og en hundepatrulje blev sendt ud for at lede efter denne passager, men det blev dog senere slået fast, at den 45-årige havde været alene på motorcyklen.


Ordet er dit