Tip os log ind
Foto: Henrik Ole Jensen

Dom til kvindelig bankrøver, der handlede på ordre fra Gud

En 39-årig kvinde fra Ikast fik en dom for bankrøveri tilbage i september
08. december 2017, 12.12

IKAST Midt- og Vestjyllands Politis anklagere oplyser på Twitter, at der er faldet dom i sagen, hvor en 39-årig kvinde fra Ikast 14. september begik et bankrøveri mod Andelskassen i Ikast og truede sig til knap 50.000 kroner.

Den 29-årige kvinde har fået en behandlingsdom uden længstetid, og hun har valgt at modtage dommen og er derfor fortsat frihedsberøvet, oplyses det på Twitter.

Hun var desuden bevæbnet med en attrappistol under bankrøveriet.

Kvinden erkendte røveriet i Retten i Herning tilbage i september, hvor hun blandt andet forklarede, at hun havde en gæld på 50.000 kroner, og at »hun handlede på en ordre fra Gud«, da hun begik røveriet.

- Jeg tænkte først: Det gør jeg bare ikke, men når Gud giver mig en ordre, kan jeg ikke bare lade være, sagde hun dengang i retten og fortsatte:

- Jeg havde ikke lyst til, at andre skulle få det dårligt over det.



Ordet er dit