Tip os log ind

Tyvagtige kvinder på visit hos 88-årig

08. december 2017, 08.51

klovborg Politiet har modtaget endnu en anmeldelse om tricktyveri overfor en ældre medborger.

Denne gang er det gået ud over en 88-årig kvinde fra Klovborg.

Det skete onsdag på Sønderdalvej, hvor den ældre kvinde opholdt sig i køkkenet, da hun pludselig hørte lyde fra stuen.

- Er der nogen, spurgte hun og gik ind i stuen, hvor hun til sin store overraskelse stødte på en ung kvinde, og umiddelbart bagefter dukkede endnu en kvinde op.

De forsvandt dog skyndsomt ud af døren, og da de var borte, opdagede den 88-årige, at hun manglede 500-600 kroner i kontanter.

Politiet har ikke ret meget at gå efter, idet signalementet af kvinderne forståeligt er yderst sparsomt fra den 88-årige kvinde.

Hun har fortalt, at kvinderne var udenlandske, og at de var i 20'erne. Desuden var den ene lyshåret.


Ordet er dit



Mere 112