Tip os log ind

Fanget på togsporet

10. juli 2018, 08.53

bording De fleste bilisters mareridt blev mandag formiddag til virkelighed for en 19-årig mand fra Bording, da han kom kørende ad Skyggevej mellem Ikast og Bording.

Ved 10.30-tiden kom han i sin personbil kørende ad Skyggevej mod nord, da en hjort pludselig sprang ud på vejen foran bilen.

Han bremsede hårdt op og foretog undvigemanøvre med det resultat, at han mistede kontrollen over bilen, der fortsatte ind i bommene ved baneoverskæringen. Her sad han et øjeblik fast med sin bil på togsporet.

Banedanmark blev gjort opmærksom på situationen, og togene kørte en overgang forbi stedet med stærkt nedsat fart, indtil bomanlægget atter var repareret.

Den unge mand slap fra uheldet med forskrækkelsen, og en forbikørende lastbil hjalp med at trække personbilen fri af togsporet.


Ordet er dit



Mere 112