Tip os log ind
  • 1/: Gitte Iversen kunne ikke holde glædestårerne tilbage, da hun skulle hilse på tidligere dagplejebørn - som nu er blevet store.
    Foto: Privat
  • 1/: Dagplejebørn gennem 25 år - med Gitte Iversen i midten.
    Foto: Privat

Dagplejebørn gennem 25 år

Dagplejer Gitte Iversen fik sit livs overraskelse
07. august 2018, 15.28

IKAST Dagplejer Gitte Iversen fra Ikast måtte knibe et par tårer af ren og skær overraskelse og glæde, da hun forleden blev udsat for noget af en »surprise-fest«.

Gitte kunne 1. august fejre 25 års jubilæum som dagplejer i kommunen. Det valgte hendes mand, Finn Iversen, at markere på en lidt speciel måde.

Han inviterede i al hemmelighed alle hendes tidligere, nuværende og endda kommende dagplejebørn til at medvirke i en lille overraskelse for Gitte.

Den blev ikke lille - den blev ret stor.

I lørdags dukkede rigtig mange op - trods ferietid - i samlingslokaler på Industrivej for at lykønskede den meget glade, glade og overraskede Gitte Iversen, der fik adskillige kram og knus. Der var »børn« fra hendes allerførste hold, fra hold gennem årene og endda et barn, som startede denne uge.

En superdag for en populær dagplejer ...


Ordet er dit



Mere Navne