Tip os log ind

Slap heldigt fra møde med vinkelsliber

08. august 2018, 08.53

nørre-snede En 22-årig murer fra Horsens slap tirsdag eftermiddag ualmindeligt heldigt fra et arbejdsuheld, da han var i færd med at arbejde med en vinkelsliber.

Uheldet indtraf ved 15-tiden, hvor han var i gang med at rette udhænget til på en landejendom på Frisbækvej nord for Nørre Snede.

Under dette arbejde mistede han kontrollen over vinkelsliberen, der hoppede og skar ham i venstre arm nær hånden.

Den unge håndværker blev i hast ført til skadestuen i Herning, hvor man kunne konstatere, at han var sluppet med et dybt kødsår. Der var således hverken sener eller nerver, der var skåret over.

Han kunne således atter udskrives efter at være syet sammen i underarmen.


Ordet er dit



Mere Nørre Snede