Tip os log ind
  • 1/: Der skulle varmes behørigt op, inden de omkring 80 fremmødte blev sendt ud på løbe- og vandreture i området. Og de ville ikke have svært ved at finde vej. Lyserøde balloner lyste op på ruterne.
  • 1/:
  • 1/:

Vigtigst er fokus på brysterne

Omkring 80 deltagere tog mod invitationen om at støtte brysterne med et løb på Ruskjærholm
08. oktober 2018, 14.28

bording Når Kræftens Bekæmpelses lokale afdeling i Ikast-Brande holder julemarked, så er det allerede flyttet til Ruskjærholm, som foreningen har fået doneret af de tidligere ejere.

Og denne gang flyttede foreningen så også den Lyserøde Lørdag, der plejer at foregå i Ikast, ud i naturen til glæde for mange af deltagerne, der så frem til at skulle løbe og gå nogle helt nye ruter.

Bjarne Sass Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse er da heller ikke så bekymret over, at alting ikke foregår, som det plejer.

- Vi har fået dette vidunderlige sted, og jeg tror simpelthen, det handler om, at vi fremadrettet lægger alle vores arrangementer her. Så bliver folk vant til at komme på Ruskjærholm, og det er jo det, vi ønsker, siger han.


Fokus på sagen det vigtigste

Omkring 80 var mødt frem i travetøj og løbeudstyr, og hele dagen kommer til at indbringe omkring 20.000 kroner, anslår Bjarne Sass Pedersen. Det er mindre end sidste år, men det er ikke det vigtigste med Lyserød Lørdag.

- Vi formår at sætte fokus på brystkræft, og det betyder noget. Når virksomheder og andre får øjnene op for den gode sag, så sker der noget, siger han og henviser til, at tøj-firmaet Minus fra Ikast også kom forbi med en check på 5853 kroner.

Pengene er kommet ind gennem en kampagne, hvor firmaet solgte rosa tøj med 20 procents rabat. Rabatten er doneret til Kræftens Bekæmpelse.

- Og når der kommer kampagner af den slags, så synes jeg, at vi er lykkedes. Så er det ikke kun Kræftens Bekæmpelses projekt, siger han.


Ordet er dit



Mere Bording