Tip os log ind
  • 1/: En påsat brand i Ikast gik ud over Lona Andersens værtshus »Bonderen« på Vestergade. Stedet er nu lukket på ubestemt tid, oplyser de på Facebook. Her undersøger politi og brandfolk en smadret rude, hvor igennem en brandbar cocktail angiveligt er kastet.
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: Lona Andersen har været daglig leder af Bonderen i knap to år. Lige præcis næste weekend har stedet to års fødselsdag, men en påsat brand truer nu i alvorlig grad festen. Her er Lona Andersen igang med byggearbejdet for to år siden.
    Foto: Kim Kristensen

Værtshus sat i brand: - Vi er sluppet nådigt

Værtshuset Bonderen i Ikast er lukket på ubestemt tid. Men stedet bevarer eksistensen, fortæller husets daglige leder
27. oktober 2018, 09.03

Ikast Midt i den travleste morgentrafik brød en brand tidlig fredag morgen ud på værtshuset Bonderen i Ikast. Daglig leder af Bonderen, Lona Andersen, vågnede derfor op til en ubehagelig nyhed.

- Jeg fik en alarmbesked på min telefon omkring indbrud på Bonderen og tog derned, siger Lona Andersen, der ankom til sit værtshus midt i brandslukningen.

Slukningsarbejdet begyndte omkring klokken 07.00 og spærrede store dele af Vestergade af. Imens hun betragter sit brændende værtshus bliver Lona Andersen hurtigt fyldt med ubehag. Men hun føler sig i gode hænder hos politiet samt hos Brand & Radning, der sørger for at tage sig af hende, mens de kæmper med ilden.


Sort over det hele

Branden, som af Lokalpolitiet i Herning er bekæftet som værende påsat, blev slukket efter tre kvarter. Efter røgen havde lagt sig blev Lona Andersen mødt af et trist syn.

- Der er sodskader fuldstændigt over det hele. Så er der brandskader på vores gulv og på vores stole, som er ødelagt, fortæller den daglige leder, alt imens hun går og gør skaderne op.

Politikommissær Bent Smedegaard oplyser, at ordensmagten har fundet frem til nogle uspecificerede mistænkte, som man nu arbejder på at få fat i.


Lukket på ubestemt tid

Værtshuset Bonderen åbnede bardørene op i november måned 2016. Bonderen er et kombineret værtshus og diskotek. På stedets Facebookside er der nedslående nyt. Branden får konsekvenser og »Bonderen holder desværre lukket på ubestemt tid.«

Men Bonderen består. Det slå daglig leder Lona Andersen fast, og arbejdet på en snarlig tilbagevenden er allerede begyndt så småt. Syv mand arbejder aktuelt med at få styr på skaderne. Lone Andersen har et håb om at kunne genåbne på en for hende ganske speciel weekend:

- Vi er sluppet nådigt. Når det nu endelig skulle være. Ja, i næste weekend fejrer vi vores tre års fødselsdag, og weekenden falder også sammen med J-Dag, så der håber vi at kunne genåbne, siger hun optimistisk.


Ordet er dit



Mere Ikast