Tip os log ind
  • 1/: Sammen med de andre elever i C-gruppen har Sofia Stefantikova Vestergaard og Victoria Dræby Frederiksen lavet mosaikker om kirkens værdier til Isenvad Kirke.
    Foto: Marianne Brink
  • 1/: Indskolingens børn på Isenvad Skole har lavet en lille dukkeudstilling af kirkegængere fra dengang Isenvad Kirke blev bygget for 125 år siden.
    Foto: Marianne Brink

Børneudsmykning i fødselsdagsgave

Isenvad Kirke blev fejret med flag, gaver og kagemand, da lokale børn sagde tillykke
17. november 2018, 06.38

isenvad Når man som Sofia Stefantikova Vestergaard fyldte 10 år i går, så kan Isenvad Kirke med sine 125 år godt virke som en gammel svend, men Sofia og hendes klassekammerat 9-årige Victoria Dræby Frederiksen hørte, at kirken er en ren årsunge i forhold til så mange andre danske kirker, der har omkring 800 år på bagen.

Sammen med de andre børn fra 4.-6. klasse på Isenvad Skole var de inviteret til at synge, danse salmedans, spise kagemand og høre om kirkens historie, da tidligere lærer i Ikast Erik Kavin fortalte.

- Jeg har gået til minikonfirmand, så jeg kommer en del i kirken, fortæller Victoria Dræby Frederiksen, mens Sofia Stefantikova Vestergaard siger, at hun ikke selv kommer der så ofte.

Men begge pigerne har sammen med deres klassekammerater arbejdet på den store mosaik, der pryder kirkens højre væg.

Victoria har lavet jorden set ude fra rummet. På den måde har hun formået at få Betlehemsstjernen med, mens Sofia har lavet et rødt hjerte, der symboliserer kærligheden i kirken.

Som en del af kirkens jubilæum har eleverne arbejdet med symboler og kirkens værdier og det slået sammen med historierne om Frankerriget og dets mosaikker, gav inspirationen til kirkens nye udsmykning.

Tidligere på dagen var også Isenvads mindste fra dagplejen og Børnehuset og indskolingsbørnene på besøg.

Søndag bliver selve jubilæumsfesten holdt, hvor biskop Henrik Stubkjær holder festprædiken.

- Jeg håber, at jeg får lov af min far og mor, så jeg kan komme med. Det vil jeg gerne, siger Victoria Dræby Frederiksen.


Ordet er dit



Mere Ikast