Tip os log ind
Man varmer igen i år op til julen på Klosterlund Museum. ?Privatfoto

Jul på Klosterlund

Gammeldags julehygge og aktiviteter 24. og 25. november
21. november 2018, 06.18

julehygge Julen står allerede for døren på Klosterlund Museum, hvor der er fuld gang i forberedelserne til det store, årlige julemarked.

Sidste weekend i november slår museet nemlig dørene op for et hyggeligt, gammeldags julemarked med alt hvad der dertil hører af julepynt, grantræer, æbleskiver, lys og meget mere.

Klosterlund Museum er kendt som et sted hvor børn og voksne kan »få fingrene i noget«, og julearrangementet er ingen undtagelse.

Der er en række børnerettede aktiviteter på tapetet. Både klassikere som at vokse æbler, bage pebernødder og klippe julepynt, men der er også nye tiltag som »byg en træ-nisse« og pileflet-workshop.

- Mange af vores gæster udtaler, at de nyder, at komme helt ned i gear og være sammen om vores »håndholdte« aktiviteter som madlavning, håndværk, gammeldags lege og andet. Inden længe går vi ind i julemåneden som ud over at være hyggelig, kan være hektisk og tæt på stressende. Men julen handler vel også om nærvær og samvær, siger museumsinspektør Julie Lolk.


Ordet er dit