Tip os log ind

Tyveri eller røveri?

22. november 2018, 09.17

ikast Politiets advokater skal her i dag undersøge, om en 22-årig beboer fra Udrejsecenter Kærshovedgaard skal fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for forsøg på røveri.

Han blev anholdt onsdag aften, da han på Spinderokken forsøgte at stjæle en taske.

Episoden udspillede sig kort før klokken 23 på værtshuset på Strøget.

Her opholdt den 22-årige sig sammen med de andre gæster, blandt andet en 56-årig kvinde fra Ikast.

På et tidspunkt så den 22-årige sit snit til at få fingre i kvindens taske, som han ville stikke af med, men det blev forhindret af et andet vidne, der stoppede den 22-årige.

Det kom til lidt tumult, hvor den 22-årige forsøgte at beholde tasken, og herunder havnede man på gulvet, inden det lykkedes den 22-årige at flygte fra stedet , dog uden taske.

Et kvarter senere blev den unge mand fra Kærshovedgaard anholdt af en patrulje, og blev herefter 100 procent genkendt af værtshusets gæster.

Han blev anholdt og har overnattet hos politiet.

Det betegnes som røveri, når man med vold eller trusler herom forsøger at sikre sig stjålne genstande.


Ordet er dit



Mere 112