Tip os log ind

Kassedyk i kiosk

05. december 2018, 08.48

ikast Politiet modtog tirsdag anmeldelse om tricktyveri, der blev begået mandag aften ved 22.30-tiden.

Her indfandt to mænd sig i Superkiosken i Grønlandsgade i Ikast.

Den ene havde held med at aflede ekspedientens opmærksomhed, hvorpå den anden foretog et såkaldt kassedyk og stjal kontanter fra kasseapparatet, hvorpå de begge tog flugten.

Det skønnes, at tyvene slap bort med 6000-8000 kroner.

De to mænd beskrives som 28-30 år og 180-185 centimeter i højden. De beskrives som af anden etnisk herkomst end dansk, og de talte indbyrdes et fremmed sprog.

Videokameraet snurrede, mens tricktyveriet fandt sted, og politiet vil i dag se nærmere på optagelserne.


Ordet er dit



Mere 112