Tip os log ind
Lasse Henning Lauridsen er ny medierådgiver hos Mediehuset Ikast-Brande på Strøget 40 i Ikast.
Foto: Jacob Hove

Ny medierådgiver i Ikast

14. februar 2019, 12.00

Ikast-Brande Lasse Henning Lauridsen er netop startet som medierådgiver hos Mediehuset Ikast-Brande, der står bag Ikast Avis/Focus og Ikast-Brande-sektionen i Herning Folkeblad.

29-årige Lasse Henning Lauridsen kommer fra en stilling som medierådgiver hos Herning Folkeblad og var inden det onlinerådgiver hos Mediehusene Midtjylland.

De seneste halvandet år har han boet i Ikast, og faderen til to glæder sig til at få arbejdspladsen tættere på hjemmet.

- I og med at jeg bor her med min familie, så giver det rigtig god mening, at jeg også får mit arbejdsliv her, og jeg håber, at jeg kan gøre en forskel for de lokale virksomheder og for alle andre i kommunen, siger Lasse Henning Lauridsen, der nu skal lære sine mange nye kunder at kende.

- Jeg håber, at jeg kan komme endnu dybere ind i de lokale netværk og få en rigtig god kontakt med områdets mange spændende aktører.

Lasse Henning Lauridsen er opvokset i Videbæk og boede i Herning, inden han flyttede til Ikast. Han er gift med Stinne, der er skolelærer, og parret har to drenge Wilhelm og Kalle på fire og ét år.

Han har arbejdet med salg i 11 år, og før det blev medier, arbejdede han blandt andet med herreekvipering.

I sin fritid ser han fodbold, og i hjembyen Videbæk spillede han håndbold.

Lasse Henning Lauridsen erstatter medierådgiver Preben Nielsen, der vender tilbage til Mediehusene Midtjyllands afdeling i Silkeborg.


Ordet er dit



Mere Navne