Tip os log ind
Arne Mariager holder på tirsdag foredrag i Ikast Kirkecenter.
Foto: Pr-foto

Størst er kærligheden

14. februar 2019, 19.38

Ikast Størst er kærligheden er temaet for næste menighedsaften i Ikast Kirkecenter, som finder sted tirsdag 19. februar.

Foredragsholder er tidligere chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad, journalist og bogsamler Arne Mariager, som vil fortælle om, hvorfor det er så skønt at være kristen.

Han er dybt forundret over at være en del af det kristne fællesskab. Han fortæller, at han hele sit voksne liv har beskæftiget sig med at fortælle historier - og med at læse historier, som andre har skrevet. Og blandt alle historier, der nogensinde er skrevet, fremstår historien om Jesus som den største, mener han.

- Den vælter så at sige alle andre historier af banen, fordi kærlighedsbudskabet i kristendommen er den største og smukkeste kærlighedsfortælling nogensinde. Det gør kristendommen til en religion med plads til mennesker og plads til livsglæde. Det gør kristendommen til et håb for de levende, langt mere end blot en trøst for de døende. På den måde bliver kristendommen en vej til et godt liv, og alt det vil vi snakke om, siger Arne Mariager.

Og der vil blive nok både at lytte til og snakke om ved menighedsaften, hvortil alle og enhver indbydes.


Ordet er dit



Mere Kirke