Tip os log ind
De tre foredrag kommer til at handle om de kunstværker, der med ét slag satte Brande på det kulturelle landkort.
Foto: Privatfoto

Med gavlmalerierne satte Brande sig nogle spor, der fortsat består

Forfatter og lokalhistoriker fortæller på tre biblioteker
24. februar 2019, 13.50

ikast-brande I marts og april sætter Ikast-Brande Bibliotek i samarbejde med Kunstpakhuset Ikast fokus på gavlmalerierne i Brande.

Den ene af forfatterne til bogen »Kunsten på gavlen« Kurt Jørgensen besøger bibliotekerne med historien om gavlmalerierne i Brande.

Mandag 4. marts lægger han ud med et foredrag i Brande, tirsdag 19. marts i Ikast, og han slutter mandag 8. april på Nørre Snede Bibliotek.

Bogens udgangspunkt er, at det ikke kun var Brande, der kom på kunstens landkort i 1960'erne.

Med gavlmalerierne satte Brande sig nogle spor, der fortsat består, og med den årlige Street Art Festival forlænges historien.

Gavlmaleriforeningen Muren satte sig for at fortælle den kunsthistorie fra 1968 og til i dag, og det er der kommet en flot bog ud af.

Kurt H. Jørgensen fortæller både om bogens tilblivelse og samtalerne med kunstnerne.

Han genfortæller også, hvad der skete i Brande den sommer, da kunstnerne rykkede ind i byen, og hvor sognerådsformanden ikke engang kunne få lov til at byde kulturministeren på en kop kaffe for sine kolleger i sognerådet.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune